148 / 230
(Professor Harald Westergaard), om Forsikring eller Forsørgelse
(Landstingsmand K .K . Steincke), om Arvelighedsforskning (Pro7
fessor W. Johannsen) og om Udkastet til Lov om Forsikrings
aftaler (Professor Fr. Stang, Oslo). At et saadant Firkløver af de
ypperste indenfor hver sit Omraade beredvilligt stillede sig til
Foreningens Raadighed som Foredragsholdere, kunde den nye
Hovedbestyrelse formentlig tage som et Vidnesbyrd om, at For
eningens Saga ikke var helt ude.
Der er iøvrigt dobbelt Grund til her at fremhæve det sidst
nævnte Foredrag. For det første, fordi vi derved faar Lejlighed
til kort at omtale Foreningens Forhold til Forsikringsaftaleloven.
Allerede i Juni 1917 havde Bestyrelsen rettet en skriftlig Anmod
ning til Justitsministeriet om at blive hørt, naar der skulde vælges
Medlemmer til Forsikringsaftalelov-Kommissionen, og senere
havde Chr. Magnussen ved personlig Henvendelse i Ministeriet
bragt Sagen i Erindring. Justitsministeriet opfordrede da ogsaa
i Oktober 1918 Forsikringsforeningen til at udpege de tre af den
paatænkte Kommissions fire (senere fem) Medlemmer, og Besty
relsen valgte dernæst N. H. Bache, C. A. Iversen og Jens Pedersen
til at indtræde i Kommissionen. Denne nedsattes ved kgl. Reso
lution af 6. Februar 1919 og traadte straks i Samarbejde med de
tilsvarende Kommissioner fra Norge, Sverige og Finland. Fra
norsk Side forelaa i Forvejen et af Professor Fr. Stang udarbejdet
Udkast, der kom til at danne Grundlaget for Kommissionens
Virksomhed. Efter Afholdelsen af en Række Møder afgav Kom
missionerne Betænkning i 1925, og det endelige Resultat af dette
langvarige og omfattende Arbejde blev for Danmarks Vedkom
mende som bekendt Lov om Forsikringsaftaler af 15. April 1930.
Iøvrigt havde Forsikringsforeningen i 1919 under Hensyn til hele
Sagens Betydning nedsat en saakaldt Lovkomité, bestaaende af
9 Medlemmer, med den Opgave at staa til Raadighed for Kom-
146