gede Herrer, der førte Ordet, medens Ekstramedlemmerne som
de Flødeskæg, de var, maatte nøjes med ærbødigt lyttende at op
samle Krummerne. Forholdet mellem ældre og yngre var i det
hele taget det gammeldags patriarkalske, og det ændredes først
langt op i Tiden.
Det vil være overdrevent at paastaa, at Udgifterne ved Sam
menkomsterne i Begyndelsen tyngede Foreningens Budget i nogen
særlig Grad. I Regnskabet for 1884 opføres saaledes Udgifterne
ved to Aftenmøder i Marts med henholdsvis 50 Øre og 2 Kr.,
medens man paa Foreningens i-aarige Fødselsdag har flottet sig
med 5 Kr., ialt for hele Aaret 7,50 Kr. I 1885 har man ikke en
Øres Udgift paa denne Konto, men til Gengæld møder ganske
vist 1886 frem med et „Tilskud“ paa 103 Kr., 1887 med 110 Kr.
og 1888 med 49 Kr. Denne pludselige Stigning hænger muligvis
sammen med, at man ved Udgangen af 1885 flyttede fra de
beskedne Lokaler paa St. Annæ Plads til Handels- og Kontorist
foreningens Lokaler i Schimmelmanns Palæ (det nuværende Odd
Fellow Palæ), hvor Forholdene var mere storstilede.
Det var formentlig i Anledning af denne Flytning, at Gros
serer H. Fritsche, der var Medlem af Handels- og Kontorist
foreningens Bestyrelse og nu blev en Slags Vært for Forsikrings
foreningen, udnævntes til overordentligt Medlem. Men det over
ordentlige varede kun i tre Maaneder. Da overtog Fritsche Ge
neralagenturet for „Svea“ , til hvilket han iøvrigt tidligere havde
været knyttet, og blev derved ordinær. Gennem Lejemaalet med
Handels- og Kontoristforeningen kom Forsikringsforeningen ogsaa
i Forbindelse med Gehejmekonferensraad Tietgen, der bl. a. til
bød at lade Handels- og Kontoristforeningen oprette en Assu
rance-Sektion, hvad der dog ikke blev noget af. Ved festlige
Lejligheder saas den store Bankmand ikke sjældent i Foreningens
Midte.
5
33