36 / 230
Mere betydningsfuldt var det imidlertid, at adskillige af de For-
sikringsmænd, der hidtil havde holdt sig tilbage, nu begyndte at
indfinde sig. Aarsagen hertil var dog ikke alene den gode Position,
Foreningen efterhaanden havde tilkæmpet sig, men maa ogsaa
søges paa et andet Punkt. Den planlagte store Udstilling i Køben
havn i 1888 havde nemlig medført et Samarbejde mellem de her
i Landet virkende Brandforsikringsselskaber om Overtagelsen af
denne betydelige Risiko, og dette gav sig atter Udslag i en vok
sende Interesse for det kollegiale Samvær. Af særlig Betydning var
det, at hverken C. F. Tiemroth eller C. A. Leth havde noget imod
at deltage i det nævnte forretningsmæssige Samarbejde, og Kon
sekvensen blev da, at ogsaa disse hidtil saa standhaftige Mod
standere af Forsikringsforeningen blødgjordes og begge meldte
sig ind, ja Tiemroth understregede endog sit fredsommelige
Sindelag ved kort efter at indlede en Diskussion i Foreningen om
et Brandforsikringsspørgsmaal. Ogsaa Grosserer P. A. Halkier
meldte sig ind, medens Broderen H. Halkier endnu ikke havde
tilendebragt sine Overvejelser angaaende
Consequentserne
ved at
indtræde i et venskabeligt Forhold til
Compagniets Concurrenter!
Et
Par Aar senere ophørte Overvejelserne af sig selv. Thi da blev
Gompagniet opslugt af Hr. Tiemroths Selskab. Eller med en
Variation af det gamle Børnerim: Naar Krokodillen fromt op
træder, den allersnarest Folk opæder!
Men dette lidt pinlige Efterspil kunde jo ikke paa det her skil
drede Tidspunkt gøre noget Skaar i den almindelige Glæde over
Foreningens Fremgang. Med særlig Tilfredshed konstaterede man,
at ikke blot saa godt som samtlige Brandforsikringsselskaber nu
var repræsenterede, men at de øvrige Brancher fulgte godt med,
ligesom ogsaa Videnskaben havde sendt enkelte fremragende
Repræsentanter. Ved Udløbet af Tvermoes’ Regeringsperiode i
Begyndelsen af 1889 talte Foreningen næsten 100 Medlemmer,
34