39 / 230
Paa Generalforsamlingerne lyder der i al Fald Beklagelser over
den manglende Interesse for Møderne, og selv de retfærdige, der
mødte, har aabenbart ikke været altfor ivrige, eftersom man paa
et Bestyrelsesmøde maatte vedtage, at Møderne skulde begynde
præcis uden Hensyn til de Mødtes Antal. I Parentes bemærket ser
det ud, som om der ogsaa indenfor Bestyrelsen selv har været
udøvet en vis Disciplin. Da saaledes et af Medlemmerne en Gang
er forhindret i at deltage i et Bestyrelsesmøde, henviser han
„ærbødigst“ til en medfølgende Erklæring fra Huslægen!
I Januar 1891 var Stillingen den, at Antallet af ordinære Med
lemmer var vokset til 72 —Ekstramedlemmerne regnede man ikke
med — og at der efter Bestyrelsens Formening næppe var Udsigt
til nogen større Tilvækst, da praktisk talt samtlige Forsikrings
selskaber var repræsenterede i Foreningen. Men hertil kom, at
Brandforsikringsselskaberne nu endelig var i Mindretal, saaledes
at man fra et Selskabs-Synspunkt ikke længere kunde mistænke
Foreningen for at være en Brancheforening. Under disse Forhold
ansaa Bramsen det for opportunt, at en Ikke-Brandassurandør
kom i Spidsen for Foreningen, hvorved den sidste Rest af Mis
tanke formentlig vilde bortvejres.
Det er ikke for meget sagt, at Meddelelsen om, at Bramsen
vilde gaa, vakte Bestyrtelse. Fra en overvejende Del af Medlem
merne rettedes straks en indtrængende Adresse til ham om at
blive, og paa Generalforsamlingen 1891 udmalede gamle Heck-
scher i mørke Farver de sandsynlige Følger af hans Tilbagetræ
den : G. A. Iversen havde allerede erklæret at ville gøre Bramsen
Følge, Arthur Borgen vilde i alle Tilfælde udtræde af Helbreds-
hensyn, og Hellesen og Heckscher ansaa det umuligt at danne
en effektiv Bestyrelse uden Repræsentanter for danske Forsik
ringsselskaber. Hvis Bramsen fastholdt sin Vægring, vilde man
blive nødsaget til at fremsætte Forslag om Foreningens Opløs«
3 7