40 / 230
ning. Med Patos fremhævede Heckscher, at Foreningen hidtil
havde været i en uafbrudt Udvikling, at den endnu aldrig havde
haft nogen indre Rivning at fremvise, at dens finansielle Stilling
var god og at dens hidtidige Virksomhed havde været ærefuld.
Vidnesbyrd herom forelaa baade fra Indland og Udland, og man
kunde i det hele betragte Forsikringsforeningen som intet mindre
end et nationalt Foretagende.
Overfor al denne Veltalenhed, der vilde have gjort Mr. Pick-
wick Ære, kunde Bramsen naturligvis ikke fastholde sit Ønske
om at udtræde. Han nøjedes da med at opfordre Medlemmerne
til at indvælge en Søassurandør i Bestyrelsen i Stedet for Arthur
Borgen, og Valget faldt herefter paa Kommandør jV.
Jacobsen
(Den kjøbenhavnske Sø-Assurance-Forening).
Da denne første Krise i Foreningens Historie saaledes var lyk
keligt afværget, kunde man maaske have ventet en fornyet Op
blomstring i Antallet af Mødeaftener. Lovene foreskrev jo frem
deles 1 6 Møder om Aaret. Men det viste sig tværtimod, at en
yderligere Nedgang blev Følgen. Det er foran nævnt, at der endnu
i 1891 afholdtes 5 Møder. I 1892 dalede Antallet imidlertid til
4 og i 1893 til 3. Det følgende Aar bragte ligeledes 3 Møder,
hvorefter 1895 satte Bundrekord med kun to Møder (Stiftelses
fest og et Foredrag om nordamerikanske Forsikringsforhold).
Man kunde virkelig befrygte, at Forsikringsforeningen vilde gaa
hin tragiske Skæbne i Møde, der saa gribende er skildret i de be
rømte Linier:
Den femte Dag vor Mads var død,
fordi han ingen Suppe nød.
Den eneste Fordel, denne ellers saa beklagelige Udvikling med
førte, var tilsyneladende den, at Spørgsmaalet om en mere ligelig
Fordeling af Foredragene mellem de forskellige Brancher ophørte
at have aktuel Interesse.
38