93 / 230
Og lige saa selvfølgelig holdt Ludvig Bramsen paa, at Besty
relsen maatte have Indseende med Redaktionen og bestemme
Bladets Plan og Retning. løvrigt fremsattes under den fortsatte
Diskussion Forslag om ogsaa at forhandle med et af de andre
Fagblade om en eventuel Overdragelse til Forsikringsforeningen,
og Mødet endte derfor med, at Bestyrelsen bemyndigedes til at
supplere sig med 3 Medlemmer for derefter nærmere at forhandle
med „Assurandøren“ og eventuelt andre Fagblade, saaledes at
Resultatet sluttelig forelagdes Forsamlingen til Afgørelse. Besty
relsen supplerede sig med Gamborg, Grosserer Max Levig og
Grosserer Wm. Malling, men noget positivt kom der ikke ud af
Sagen; dertil var Anskuelserne paa Forhaand altfor divergerende.
Interessant var det imidlertid, at Bestyrelsen nu paa et enkelt
Omraade var traadt i direkte Samarbejde med Oppositionen,
repræsenteret ved Gamborg. Det blev Indledningen til, at Gam
borg faa Maaneder senere fik fast Sæde i Bestyrelsen. Men der
maatte ganske vist en Lovændring til, den første i Foreningens
Historie. Med den rivende Udvikling, der havde fundet Sted in
denfor Livs- og Ulykkesforsikringsbrancherne, var det efterhaan-
den blevet den almindelige Opfattelse, at disse Brancher burde
være repræsenterede i Bestyrelsen. Paa et Møde i Februar 1912
vedtoges derfor en Lovændring, hvorefter Bestyrelsen skulde be-
staa af indtil 7 Medlemmer, og ved det paafølgende Valg af 2
nye Medlemmer valgtes da enstemmigt Gamborg og Werner.
Det saa virkelig herefter ud til, at den gamle Tid sang paa sit
sidste Vers. Endnu i September 1911 havde Forsikringsforeningen
ved en storstilet Festmiddag hos Nimb fejret dens ypperste Re
præsentant, Ludvig Bramsen, i Anledning af dennes 25 Aars Jubi
læum som Direktør for Nye Danske. I Sang og Tale havde man
hævet Jubilaren til Skyerne, og der var en Efterklang af Tonen
fra Drejers Klub i en af Festsangenes Slutningslinier: Og skal vi
12*
9
i