96 / 230
undgælde for den Bramsenske Fortørnelse. Efter de fede og frugt
bare Aar fra 1910—12 blev 1913 for Størstedelen et Tørkeaar.
Der afholdtes kun et eneste Foredrag og dette formentlig kun i
Henhold til en ældre Aftale. Foreningens Tidsskrift ophørte fuld
stændigt at udkomme. Der var ingen Festmiddage, Sommer
udflugter el. lign. Nye Medlemmer kunde ikke blive indballote-
rede, eftersom der ingen Møder fandt Sted. Kun Kassereren
kunde maaske søge en fattig Trøst i, at der i al Fald ikke blev
tæret paa Kassebeholdningen, hvad den ogsaa meget daarligt
kunde have taalt. Den udgjorde nemlig umiddelbart før hin dra
matiske Episode kun 23 Kr. 85 Øre, hvorfor Rist da ogsaa
vemodigt havde gjort opmærksom paa, at det vilde være ønske
ligt, om Foreningen havde lidt flere Midler at raade over. Hele
Foreningen var kort sagt ved at sygne hen under Zeus’s Vrede,
og det værste var næsten, at Bramsen fra sit gehejme og util
nærmelige Opholdssted havde ladet forkynde, at han, naar
Aaret var omme, ikke længere ønskede at være Formand for For
eningen.
Dog, nede paa Gammelholm sad Werner som den snilde og
kunstfærdige Hephaistos og udarbejdede et Lovforslag, der kunde
formilde Olympieren og alligevel imødekomme Oppositionens
Ønsker. Udvalget havde kort efter Februar-Mødet nedsat et
Underudvalg, bestaaende af Gamborg og Werner, og medens
Gamborg trak Blæsebælgen og holdt Ilden vedlige, udhamrede
Werner i Løbet af Sommeren Forslagets Enkeltheder.
Det kom til Behandling paa et Foreningsmøde den 31. Oktober
I
9
I
3
>°g denne Dag blev et Vendepunkt i Foreningens Historie,
idet Forslaget efter enkelte uvæsentlige Smaaændringer enstem
migt vedtoges.
De vigtigste nye Bestemmelser i det saaledes vedtagne Forslag
var følgende:
9 4