at vælge Voldgiftsmænd til Afgørelse af faglige Tvistigheder mel
lem Medlemmerne (jfr. Baches i 1898 fremsatte Plan om Opret
telse af en Forsikrings-Voldgiftsret). Endelig nævnes det udtryk
keligt som en af Foreningens Opgaver at forskaffe navnlig
unge
Medlemmer Adgang til at udvide deres Indsigt.
Som det vil ses, havde Oppositionen endelig faaet Sektions-
spørgsmaalet løst og derved skabt Mulighed for en mere alsidig
Udvikling af Foreningens Virksomhed. Ligeledes var Princippet
om Adgang til Forsikringsundervisning blevet anerkendt. Der
imod havde man klogeligt undladt at røre ved Spørgsmaalet om
faste Lokaler, som Bramsen jo altid havde været en stærk Mod
stander af og som jo ogsaa vilde kræve en noget bredere økono
misk Basis end den, de før nævnte 23 Kr. 85 Øre gav Udtryk for.
Indførelsen af en Præsidentstilling var ikke udelukkende et uskyl
digt diplomatisk Fif, men betød i Realiteten, at Bramsen vilde
blive aflastet for et betydeligt Arbejde.
For Bache var den 31. Oktober 1913 naturligvis noget af en
Sejrsdag, selvom han ikke personlig havde ledet det sidste Frem
stød. Det vil imidlertid ikke undre, at han straks begyndte paa
en frisk. Det gjaldt denne Gang de ekstraordinære Medlemmer,
hvis Antal paa dette Tidspunkt androg 53 (mod 176 ordinære)
og som jo hidtil havde ført en noget forhutlet Tilværelse. Bache
foreslog derfor paa Mødet, at de ekstraordinære Medlemmer
fremtidig skulde have Ret til indenfor deres egen Kreds at vælge
et syvende Medlem til Bestyrelsen. Forslaget var meget nær ved
at opnaa den til Vedtagelse nødvendige
z/3
Majoritet, idet der
ved Afstemningen afgaves 31 Stemmer for og 20 imod. Faa Aar
efter tog de ekstraordinære Medlemmer selv Spørgsmaalet op, og
da fik Sagen et andet Udfald.
Det første Valg i Henhold til de nye Love fandt Sted den
28. November 1913. Til Præsident valgtes med Akklamation Ge-
96