102 / 230
der havde saaledes været rigelig Tid for Assuranceverdenen til
at samles om et fælles Standpunkt i denne Sag. Men Forsikrings
foreningens Bestyrelse, indenfor hvilken de forskellige Opfattelser
naturligvis ogsaa afspejledes, forholdt sig passiv lige til den
1 1 . Time. Man konstaterede med Tilfredshed, da Aktielovfor
slaget paany blev fremsat i Landstinget i December 1916, at der
i væsentlig Grad var taget Hensyn til de af Foreningen ønskede
mindre Ændringer, og hermed slog man sig til Taals.
Det vides ikke, om det var et Udslag af Tilfredsheden, at man
— som det fremgaar af Bestyrelsesprotokollen — nu vedtog frem
tidig at drikke Kaffe sammen efter Bestyrelsesmøderne. I saa
Fald maa Kaffen dog snart have faaet en bitter Smag. Thi i
Begyndelsen af 1917 begyndte Forsikringspressen at røre paa sig
og at bebrejde Forsikringsforeningen manglende Aktivitet i den
foreliggende Sag. I en Artikelserie i „Dansk Forsikrings-Tidende“
blev der saaledes gjort opmærksom paa, at Aktielovforslaget —
til Trods for de oftnævnte Smaaforbedringer — var ganske util
fredsstillende fra et Forsikringssynspunkt. Medens Forslaget af
1914 krævede, at mindst 10.000 Kr. af Aktiekapitalen skulde
være indbetalt, nøjedes 1916-Forslaget med at forlange en Aktie
kapital paa 5000 Kr. og heraf behøvede endda kun 10 pCt. at
være indbetalt. Det betød med andre Ord, at et Forsikrings
aktieselskab kunde begynde sin Virksomhed med en Kapital paa
500
Kr.
eller netop tilstrækkeligt til Anskaffelsen af en Skrive
maskine eller til den første Bestyrelsesfrokost. I al Fald var en
Kapital af denne Størrelse — saa lidt som en Kapital paa 5000 Kr.
— ganske utilstrækkelig som Sikkerhed for det forsikringssøgende
Publikum. Der var mange andre Punkter i Forslaget, hvor der
ikke var taget Hensyn til Forsikringsvirksomhedens særlige For
hold, men det her anførte var Kardinalpunktet, og Konklusionen
gik ud paa, at Forsikringsaktieselskaberne burde undtages fra
100