106 / 230
der har interesseret ham mest,
gennemtrængt som han er af en
idealistisk Tro paa Samarbejdets
Betydning.
I enualmindelig Grad har Chr.
Magnussen forstaaet at vinde sine
Fagfællers Sympati. Det er ikke
nogenoriginal Karakteristik, men
Ulykken er den, at der i Dag,
naar Talen er om en Person
lighed som Magnussen, staar
alt
for mange
Clichéer til Raadighed,
alle Sprogets staaende Udtryk
for anerkendt Dygtighed og ret
linjet Karakter. Maaske kan dog
den Omstændighed, at Magnus
sen er født paa Island, lægge en særlig Farve over Billedet og give
Portrættet enAnelse af Islands Sjæl. Ikke det barske og utilnærme
lige Island med dets skræmmende Trolde og Vætter, men det lyse
og aabne Sydland,Gunnars og Njals Island, hvor Lien synes fa
ger somintet andet Sted, naar Markerne er gule og Tunene
slagne. De store Linjer og aabne Vidder genfindes i Magnussens
Livsløb, som de ogsaa findes hos Sagaens Høvdinge. Han er selv
afHøvdinge-Æt og indgik tidligt Fostbroderskab medÆrlighed og
Redelighed. Alt Smudset og Pengegridskheden, der hvirvledes op
i Krigsaarenes Kølvand, naaede ikke Magnussen. Hans Karak
ter forblev ren og uplettet som Sneen paa Vatnajøklens Tinder.
Og i hans Sind bruser fremdeles Hjærtelagets varme Kilder.
Og saa mangler Billedet alligevel noget, et Islæt af Humor og
Livsglæde, det jævne og uhøjtidelige, det venlige og muntre, kort
sagt det danske Gemyt.
Direktør Chr. Magnussen.
IO4