kende Betydningen af, at der gennem Biblioteket ogsaa gives
Forsikringsvæsenets Ungdom Adgang til den almene Litteraturs
store Bogskatte, saa vist som Højnelsen af de Unges aandelige
Niveau ikke kan gøre dem mindre kvalificerede til deres daglige
Gerning.
Hvad gør Assurancestanden for sine Unge, havde Bache in
digneret spurgt i 1902 og hertil i en Fodnote knyttet Spørgs-
maalet om, hvad den gjorde for sine Gamle og for Assurandørers
Enker og Børn. Med Løsningen af Undervisnings- og Biblioteks
sagen havde Aarene 1914 og 15 endelig givet Svaret for det første
Spørgsmaals Vedkommende. Aaret 1916 besvarede det sidste
Spørgsmaal. Paa et Bestyrelsesmøde i Januar 1916 stillede Gros
serer Max Lester-Levig Forslag om, at Foreningen oprettede et
Understøttelsesfond for Assurandører, der paa Grund af Alder
eller paa anden Maade havde mistet Arbejdsevnen, og kort Tid
efter førtes Tanken ud i Livet ved Stiftelsen af „Forsikringsfor
eningens Understøttelsesselskab“ . Grosserer Lester-Levig skæn
kede straks det nye Selskab et Beløb paa 5000 Kr., og senere er
andre Pengegaver fulgt efter. Ved Udgangen af 1932 tæller Sel
skabet henved 200 Medlemmer, ligesom en Del Forsikringssel
skaber har tegnet sig for faste aarlige Bidrag. Legatformuen
andrager 22.840 Kr., og anden Formue 91.988 Kr. I Under
støttelser blev der i 1932 udbetalt 7980 Kr. Bestyrelsen bestaar
af Direktørerne Max Lester (Formand), Eigil Bramsen, H. J .
Hansen og Carl Mårtens samt Assurandør Tage Klee.
Som det allerede vil ses af det foregaaende, gennemlevede For
sikringsforeningen i Aarene 1914—16 en hel Renaissance. Vel
havde selve Gruppeinddelingen, som man fra visse Sider havde
knyttet saa store Forventninger til, endnu ikke affødt bemærkel
sesværdige Resultater, omend Brandforsikringsgruppen havde
udfoldet et vist Initiativ ved at gøre et Forsøg paa at indsamle
108