116 / 230
ved den nu bestaaende forholdsvis nye Ordning, og for saa vidt
de unge ønskede at afholde Diskussionsmøder uden Adgang for
de ældre, kunde det jo let arrangeres, uden at man derfor behø
vede at forrykke hele Foreningens Grundlag.
Flere andre Talere sluttede sig til Eigil Bramsen i hans Mod
stand mod Forslaget, medens dette til Gengæld varmt anbefaledes
af Gamborg, Bache m. fl. samt Revolutionsheltene Grimm og
Løppenthien, der alle paapegede Faren ved en Splittelse af For
eningslivet og fremhævede det ønskelige i saa vidt muligt at samle
alle Assurandører indenfor Foreningens Rammer. Efter For
svarernes Opfattelse vilde Forslaget virke til Gavn for de unge
ved at vænne dem til at tage Ordet i Diskussioner, og det vilde
i Virkeligheden kun forrykke meget lidt i de bestaaende Forhold,
idet enhver Funktionær allerede nu kunde blive ordinært Med
lem. Endelig kunde Forslagets Tilhængere ikke i den Omstændig
hed, at der oprettedes en Funktionærgruppe, og at denne besatte
to Bestyrelsespladser, se nogen Fare for Foreningens Anseelse
udadtil eller rolige Udvikling indadtil.
Da det trods alle Anstrængelser ikke lykkedes at bøje de stri
dende Anskuelser mod hinanden, enedes man sluttelig om at hen
vise Forslaget til Udvalgsbehandling. Og dette gamle, prøvede
Middel viste sig ogsaa at svare til Forventningerne. Da Forslaget
tre Fjerdingaar efter i lutret Tilstand steg op fra Udvalgsbehand
lingen og forelagdes Plenarforsamlingen paa et Møde den
26. Januar 1917, vedtoges det enstemmigt uden nogensomhelst
Diskussion.
Herefter var fremtidig Forskellen mellem ordinære og ekstra
ordinære Medlemmer ophævet. Ved Optagelsen kræves det dog
— i Modsætning til tidligere — at den paagældende er og i mindst
et Aar har været fast knyttet til Forsikringsvirksomhed. Efter
Jakobinernes energisk fastholdte Ønske skal der ved Indtrædelsen
1 14