DRAGEN OG JOMFRUEN
N
ogle faa Uger før denne funklende Fest fandt Sted i det
Nimb’ske Palæ, samledes en Aftenstund en Haandfuld unge
Assurandører paa et Kvistværelse i Vester Voldgade. I det lavlof
tede Rum rugede et dystert Halvmørke, der kunde fremmane Bil
ledet af Revolutionens Helte, forsamlede i Jakobinerklubben, og
de unge Assurandører var da heller ikke kommet for at feste, men
for at lægge Raad op om at stifte en Forening af Kontorfunk
tionærer i Forsikringsselskaber.
Hos en stor Del af den yngre Generation herskede der paa det
Tidspunkt en stigende Utilfredshed med, at Forsikringsforeningen
vedblivende opretholdt den gamle Sondring mellem ordinære og
ekstraordinære Medlemmer. Af Foreningens Medlemmer tilhørte
nu over en Fjerdedel sidstnævnte Klasse; de var uden Stemmeret
i Foreningens Anliggender, havde ingensomhelst Indflydelse paa
Bestyrelsens Sammensætning, og det var en ret udbredt Opfat
telse, at der ved Tilrettelæggelsen af Foredrag m. v. kunde og
burde tages langt videre Hensyn til de unges særlige Interesser.
Hos enkelte mere radikale var naturligvis heller ikke Fagfor
eningssynspunktet helt fremmed.
I Vester Voldgade-Mødet deltog baade Medlemmer og Ikke-
Medlemmer af Forsikringsforeningen. Efter en langvarig Diskus-