Previous Page  108 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 108 / 230 Next Page
Page Background

for Sagen, men kun et eneste Medlem forlangte Ordet. Og det

var Bache. Kunde det befrygtes, at han af gammel Vane vilde

opponere mod Bestyrelsens Forslag eller benytte Lejligheden til

at rejse nye Krav? Hvis nogen havde næret en saadan Frygt,

viste den sig dog uberettiget. De tilstedeværende fik tværtimod

den incarnerede Opponent at se i Rollen som en glad og tilfreds

Partifælle, fuld af Lovord over Regeringens Indsats, og da der

som nævnt ikke var andre, der ønskede Ordet, vedtoges For­

slaget, og Bibliotekssagen var dermed endelig bragt i Havn.

Den i . Juni 1915 aabnedes Forsikringsforeningens Bibliotek,

omfattende ca. 5000 Bind Forsikringslitteratur og ca. 10.000 Bind

anden Litteratur, dog ganske overvejende af skønlitterær Art.

Adgangen var ikke forbeholdt Foreningens Medlemmer alene,

men stod aaben for alle de bidragydende Selskabers Funktionærer

og uden at der krævedes særligt Kontingent af de Laansøgende.

Der var — og er — dog kun aabent tre Timer hver Eftermiddag

samt to Aftentimer et Par Gange om Ugen, saa at det af Ludvig

Bramsen saa ofte forkætrede Klubliv paa Forhaand er udelukket.

I de første Aar var der ganske vist givet de af Kundskabs- og

anden Tørst lidende Gæster Adgang til at faa serveret mindre

Forfriskninger, men nogen

vinst på spritutskdnkning

ses Bibliotekets

Regnskaber aldrig at have opvist. Og da Biblioteket i 1922 over­

flyttedes til „Assurandørernes Hus“ , synes denne lille Ekstra­

vagance, der iøvrigt kun havde været meget sparsomt benyttet,

helt at være bortfalden.

I Aarenes Løb er det stadig lykkedes at udvide Biblioteket,

saaledes at det i 1933 omfatter ialt ca. 25.125 Bind, heraf 6.750

Bind Forsikringslitteratur, og et ikke ubetydeligt Antal inden- og

udenlandske Tidsskrifter. Ved mange Lejligheder har Biblioteket

haft den Glæde at modtage Boggaver og pekuniære Tilskud —saa­

ledes i 1916/17 4000 Kr. fra Grosserer Lester-Levig —men Ledel­

106