en længe paakrævet Brandskades-Statistik. Men de to store
Mærkesager — Undervisningen og Biblioteket — var lykkeligt
bragt i Orden. Understøttelsesselskabet stod foran sin Start. For
eningens Foredrag fandt livlig Tilslutning, i 1914 afholdtes ikke
mindre end 11 Møder, i 1915 7, og der behandledes saa aktuelle
Emner somKrigsforsikring, Ansvarsforsikring, Invalide- og Alder
domsforsikrings-Kommissionens Forslag m. v. Særlig et Møde i
Februar 1916, hvor Gamborg indledede en Diskussion om Ulyk
kesforsikringsloven og Statens Forhold til Forsikringsselskaberne,
vakte Opmærksomhed. Til Mødet, der var det talrigst besøgte,
Foreningen hidtil havde haft, var indbudt adskillige af Rigets
Dignitarer med Indenrigsministeren i Spidsen, mange af dem
tog Del i Diskussionen, og det tør antages, at Mødet har afsat
sine Spor ved Ulykkesforsikringslovens Revision.
I stedse stigende Grad samledes Assurandørerne i disse Aar om
Forsikringsforeningen. Vi har tidligere set, at Medlemsantallet i
Tre-Aaret 191 o—12 voksede med 55 pCt. Den følgende Tre-
Aarsperiode, der ganske vist paa Grund af Regnskabsomlæg
ningen omfattede et Par Maaneder mere, udviste imidlertid en
endnu betydeligere Fremgang, idet Medlemsantallet voksede fra
216 ved Aarsmødet i 1913 til 437 ved Aarsmødet i 1916, altsaa
en Fordobling. Det er derfor forstaaeligt, at den ny Hovedbesty
relse, under hvis Auspicier Størstedelen af den stærke Tilvækst
havde fundet Sted, nu fandt Øjeblikket inde til at genoptage de
gamle Traditioner og at afholde en større, selskabelig Sammen
komst for Foreningens Medlemmer. I Indbydelsesskrivelsen hed
det, at Festen afholdtes som et Led i Bestræbelserne for at fremme
det gode, kollegiale Forhold indenfor Assurandørernes Kreds, og
denne Forventning blev heller ikke gjort til Skamme.
Festen stod hos Nimb den 31. Marts 1916 og formede sig efter
de bedste Mønstre fra
Vanden régime’s
muntre Assembleer i Ver-
109