103 / 230
Aktieloven og i Stedet — sammen med de gensidige Selskaber —
lægges ind under en særlig Forsikringslov.
Den øvrige Forsikringspresse sluttede sig snart efter til den
fremsatte Kritik. Men endnu tøvede Forsikringsforeningen. Først
da Landstingsudvalget i Begyndelsen af Juni 1917 havde afgivet
Betænkning, udkrystalliseredes hos Bestyrelsen en Beslutning om
at tage Affære. Den manifesterede sig i en Skrivelse til Lands
tingsudvalget, hvori Bestyrelsen genoptog det gamle Forslag fra
1914 om en særlig Forsikringslov og iøvrigt fremførte de nys
nævnte Indvendinger mod det foreliggende Forslag. Men det var
jo unægtelig i sidste Øjeblik og — som det viste sig — for sent.
Loven blev udstedt den 29. September 1917 og omfattede
ogsaa Forsikringsaktieselskaber. Men der var dog taget det Hen
syn til Forsikringsforeningens Anbringende, at
Forsikringsdk.tit?>G\.-
skaber ikke uden Handelsministerens Samtykke kunde stiftes med
en mindre Aktiekapital end 50.000 Kr., og heraf skulde mindst
25 pCt. eller 12.500 Kr. være indbetalt. Man havde herved hel
digt undgaaet Parodiens værste Skær, og det var jo forsaavidt
ikke noget helt ilde Resultat af Foreningens lidt ubeslutsomme
Optræden i denne Sag.
Men vi vender atter tilbage til 1914. Foruden Ludvig Bramsen
var ogsaa en anden af Foreningens Veteraner, nemlig Harald
O. Rist, afgaaet ved Døden i 1914. Sidstnævnte erstattedes som
Næstformand i Brandforsikringsgruppen af Wm. Malling. Van
skeligere blev det derimod at finde en Afløser for Gehejmeetats-
raaden. Man var fra alle Sider enige om at opgive den pompøse
Præsidenttitel og at nøjes mere jævnt med en Formand, men der
næst havde man indenfor Hovedbestyrelsen tænkt sig, at den nye
Formand skulde vælges blandt de ti Bestyrelsesmedlemmer, hvor
imod man var i Tvivl om, hvorvidt han som hidtil skulde vælges
af Plenarforsamlingen eller udpeges af Hovedbestyrelsen selv.
101