101 / 230
Det viste sig som venteligt, at Meningerne var stærkt delte.
Ved den efter Diskussionen foretagne Afstemning stemte ganske
vist 33 Medlemmer for en særlig Forsikringslov og kun 10 imod,
men ikke mindre end ca. 70 Medlemmer afholdt sig fra at
stemme. Imidlertid var det jo uomtvisteligt, at Flertallet af de
stemmeafgivende havde ønsket Bestemmelserne om Forsikrings
selskaber taget ud af Forslaget. Det kan derfor se mærkeligt ud,
at Bestyrelsen i Oktober s. A. fremlagde for Medlemmerne, ikke
et Udkast til en særlig Forsikringslov, men blot nogle ret betyd
ningsløse Smaaændringer til Aktielovforslaget. Og ligesaa mærke
ligt kan det synes, naar Forsamlingen i Strid med Vedtagelsen
et halvt Aar tidligere derefter godkendte, at der til Regering og
Rigsdag kun rettedes Henvendelse om de nævnte Smaaforbed-
ringer.
Hvad var der foregaaet i Mellemtiden? Der var sket det, at
Ludvig Bramsen var afgaaet ved Døden. Og saa stor Tillid havde
man indenfor Foreningen tillagt Bramsens personlige Myndighed,
Indsigt og Evne til som ledende Landstingsmand at føre en ny
Forsikringslovgivning igennem, at man nu, da han var gaaet
bort, i høj Grad maatte betvivle, at Opgaven vilde kunne løses,
saa meget mere, som der jo ikke bag Kravet om en særlig For
sikringslov stod en enig Assurandørstand.
I de omtalte Henvendelser til Regering og Rigsdag nøjedes
Bestyrelsen derfor med i en Slutningsbemærkning at fremsætte et
lille, fromt Ønske om, at der ogsaa maatte blive lovgivet om de
gensidige
Forsikringsselskaber, der „utvivlsomt i langt højere Grad“
end Aktieselskaberne kunde trænge til at komme ind under
Lovens Tugt, — et Ønske, der rigtignok var ganske uigennem
førligt under de forhaandenværende politiske Forhold.
Dog heller ikke Aktieloven havde Medbør. Først et Par Aar
senere aabnede der sig Udsigt til, at den kunde gennemføres, og
13*
99