Previous Page  29 / 135 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 135 Next Page
Page Background

3.

Bydelsforsøgets baggrund og udgangssituation

I dette kapitel beskrives og analyseres dels baggrunden for bydelsforsøget og dels

den udgangssituation, der kendetegnede bydelene ved forsøgets start. Formålet med

kapitlet er overordnet at skitsere København kommunes og bydelenes forudsætninger

for at gå ind i forsøget og herfra opstille realistiske forventninger til forsøgets kortsig­

tede resultater og langsigtede effekter.

3.1. Baggrunden for bydelsforsøgene

Københavns kommunes struktur har været debatteret med varierende styrke gennem

mange år, og der har tidligere været forslag om strukturelle reformer med henblik på

øget nærdemokrati.

Det konkrete forsøg med bydelsstyre kom på den politiske dagsorden i 1994 som re­

sultat af en alliance mellem Venstre og Socialistisk Folkeparti. Efter en konference i

Helsingfors, hvor de københavnske politikere blandt andet hørte om Oslos erfaringer

med bydelsråd, blev de to partier enige om, at København også burde have en form

for bydelsråd. Venstre og Socialistisk Folkeparti søgte og fik derefter tilslutning til ide­

en fra andre partier, blandt andet Radikale Venstre og Fremskridtspartiet, således at

der dannede sig et flertal udenom Socialdemokratiet for et bydelsforsøg.

Der var på det tidspunkt en del modstand i Socialdemokratiet mod at udlægge kom­

petence til bydelsråd. Modstanden blev begrundet med, at det er vigtigt at bevare en

grad af centralisering, for at sikre en overordnet planlægning for Københavns kom­

mune og hindre en skævvridning af den sociale byrde. Nogle partirepræsentanter

fremhæver endvidere, at bydelsforsøget kunne indebære en centralisering i forhold til

udlægningen af beslutningskompetence til institutionsbestyrelser. Men da man ikke

ønskede en bydelsreform vedtaget udenom partiet, gik Socialdemokratiet ind i pro­

cessen med, at definere reformens udformning.

/

Tilhængerne af bydelsforsøgene havde fremlagt et forslag i Borgerrepræsentationen,

men der blev skabt enighed om i stedet at nedsætte et strukturudvalg bestående af 17

Borgerrepræsentationsmedlemmer med en socialdemokratisk formand og en SF'er

som næstformand. Strukturudvalgets hovedopgave var, at undersøge mulighederne

for decentralisering i forskellige former for bydelsråd.

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

23