Desuden har Borgerrepræsentationen valgt at opgaver inden for beskæftigelse og
andre sociale ydelser udelukkende udlægges til bydelsrådene ved delegation.
3.2.2. Beføjelsernes omfang
Hvad angår beføjelsernes generelle omfang skal det anføres, at bydelsrådene har få
et ansvaret for en stor del af serviceproduktionen. Et groft skøn går på, at 80 % af
Københavns kommunes primærkommunale opgaver er udlagt til bydelsrådene. Dette
skulle således påvirke bydelsrådenes mobiliseringspotentiale positivt.
Heroverfor kan det argumenteres, at den manglende skatteudskrivningsret samt den
manglende mulighed for at foretage anlægsinvesteringer repræsenterer væsentlige
begrænsninger for bydelsrådenes råderum, idet de begrænser bydelsrådenes mulig
heder for at allokere ressourcer udfra bydelsborgernes ønsker.
Der kan være fuldt gyldige argumenter herfor. Blandt andet argumenterede flere poli
tiske partier ifølge Borgerrepræsentationens forhandlinger, at det ikke ville være hen
sigtsmæssigt at udlægge beføjelsen til at vedtage anlægsudgifter, så længe der blot
er tale om en forsøgsperiode. Men det skal understreges, at vurderingen her ikke skal
tage stilling til prioriteringen, men blot til konstruktionens betydning for forsøgets
målindfrielse.
De strukturelle begrænsninger i bydelsrådenes handlemuligheder forstærkes i øvrigt
af Københavns kommunes generelle økonomiske situation, idet denne giver ringe ud
sigter til nye anlægsinvesteringer eller højere tilskud til bydelene. Flere af bydelene
har således - i lighed med det øvrige København - skullet starte med at finde bespa
relser på næste års budget. En sådan proces skærper opmærksomheden omkring
bydelsrådets arbejde i bydelen, men giver bydelsrådet dårligere betingelser for at væ
re lydhøre overfor borgerne.
Stram økonomi er et vilkår og udgør også en begrænsende faktor i landets andre
kommuner. Men idet bydelsforsøget blandt andet skal vurderes på, om bydelsrådene
kan styrke nærdemokratiet og forbedre opfyldelsen af borgernes behov, er det væ
sentligt at opridse den økonomiske situations betydning for bydelsrådenes handlerum
med henblik på afgørende ændringer af de udlagte opgaver.
Bydelsrådenes muligheder for at ændre på prioriteringen ligger da i, at nye tiltag fi
nansieres enten ved at reducere eksisterende aktiviteter eller ved mere effektiv ud
26
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune