Heroverfor skal det dog understreges, at valget i sig selv og bydelsrådenes arbejde
hen over hele efteråret var med til at præge lokalnyhederne, for eksempel i forbindel
se med budgetlægning. Det forekommer derfor sandsynligt, at borgernes kendskab til
bydelsrådenes funktioner og opgaver har været yderligere udbygget op til bydelsfor
søgets formelle start ved årsskiftet til 1997.
Med hensyn til partiernes/listernes
mu ligheder for at mobilisere væ lgerskaren
i tiden
fra valgets udskrivelse til valgdagen blev der fra flere sider rejst kritik af en for kort for
beredelsesperiode. Det blev blandt andet påpeget, at ikke-etablerede partier og lister
ikke havde tilstrækkelig tid til at overveje og organisere en opstilling. Som et eksempel
har det været nævnt på Indre Nørrebro, at der ville have været flere lister, der repræ
senterede indvandrergrupper, hvis der havde været en længere forberedelsesperiode.
Det kan heller ikke udelukkes, at forberedelsesperiodens længde har medført, at par
tier/lister med en svag kampagneorganisation er blevet forfordelt, idet det kan have
været særligt vanskeligt for disse partier/lister at skabe en slagkraftig kampagne på
grund af det korte varsel mellem valgets udskrivelse og afholdelse f.eks. har lokalli
sterne, der som hovedregel var dannet i anledning af bydelsvalget, ikke haft mulighed
for at trække på ressourcer i partiorganisationen. Dette gælder dog også for nogle po
litiske partier på bydelsniveau - f.eks. Centrum Demokraterne og Fælles Kurs, der ik
ke har haft en lokal forankret partiorganisation.
I valgkampens sidste fase udmøntede der sig en klar forskel mellem de politiske par
tier og de lokalt forankrede lister. Partiernes valgkamp blev gennemført efter et vel
kendt koncept med f.eks. husstandsomdelte pjecer og valgplakater, mens lokallisterne
(med Valby-listen som en delvis undtagelse) på grund af manglende økonomiske res
sourcer ikke har haft disse midler til rådighed og derfor har stået langt svagere end de
politiske partier i markedsføringen af programmer og synspunkter.
Det har endvidere været kritiseret, at valgkampen måtte føres på et uklart grundlag,
idet Københavns Borgerrepræsentation først i slutningen af april 1996 havde stadfæ
stet bydelsrådenes kompetence. I den sammenhæng har kritikerne påpeget, at det
blev vanskeligt for kandidaterne at definere en klar politisk dagsorden for bydelsråde
ne. Samtidig argumenterer nogle, såvel blandt politikere, forskere som journalister, at
dette forhold var medvirkende til en til tider forvirrende debat og dermed delvis årsag
til, at valgdeltagelsen blev på under 40% af de stemmeberettigede.
32
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune