ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

34 / 135

Idet bydelene ikke har ansvaret for disse områder, er der mulighed for, at bydelsrådet
betragtes som en sekundær aktør og dermed kun i mindre omfang vil kunne stimulere
interesse for nærdemokratiet. Muligheden for at regulere trafikken på de store trafik­
årer har således spillet en stor rolle i valgkampen på Indre Østerbro, ligesom trafikpo­
litiske spørgsmål spiller en fremtrædende rolle i Kgs. Enghave. Valgkampen i Valby
fokuserede på byplanmæssige spørgsmål, og der har traditionelt været stor opmærk­
somhed herom i denne bydel. Ligeledes argumenterer svenske forskere, at det er vig­
tigt, at alle beslutninger, der berører nærmiljøet, og som ikke har væsentlig interesse
for hele byen, bør udlægges til bydelsrådene, såfremt man ønsker at skabe lokalpoli­
tisk engagement og deltagelse.
Det må antages, at mulighederne for at stimulere den politiske deltagelse i bydelene
ville have været bedre, såfremt sådanne spørgsmål kunne afgøres i bydelen. Der lig­
ger dog en mulighed i, at bydelsrådene kan skabe såvel interesse om sig selv og rå­
denes arbejde som bidrage til en øget bydelsidentifikation ved at repræsentere byde­
len overfor Borgerrepræsentationen i sådanne spørgsmål.
3.2.4. Sammenfattende vurdering
Sammenfattende er det evaluators vurdering, at de strukturelle og økonomiske ram­
mer for bydelsrådenes demokratiserende potentiale er relativt stramme, omend befø­
jelserne i komparativt perspektiv er fuldt ud lige så omfattende som de svenske og
norske storbyers, og på visse punkter går videre end disse.
Bydelsrådene har dog visse muligheder for at skabe politisk deltagelse, øget bruge­
rinvolvering og øget bydelsidentifikation på nogle områder og i nogle sammenhænge,
hvor rådene er en attraktiv "genstand for politisk deltagelse":
• Rådene har en anden politisk sammensætning end Borgerrepræsentationen, her­
under lokallister, hvilket giver mulighed for en bedre repræsentation af bydelens
ønsker.
• Rådene må forventes at være et relativt kraftfuldt talerør for bydelen overfor bor­
gerrepræsentationen på alle lokalpolitiske områder, også de områder, hvor bydels­
rådene ikke har beføjelser.
• Rådene har visse manøvremuligheder i potentialet for at skabe tværgående sam­
arbejde inden for bydelen, hvilket kan give kvalitativt bedre service.
28 Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune