4.3. Bydelsforsøgets implementering - en sammenfatning
I dette afsnit sammenfattes beskrivelsen af bydelsforsøgets implementering i nogle
fremadrettede anbefalinger, der kan være relevante i forbindelse med en eventuel ud
bygning af bydelsforsøget.
Ses der indledningsvis på valgkampen og den generelle proces op til valget synes der
at tegne sig en klar konklusion vedrørende valgkampens længde: en periode på ca.
tre måneder fra valgets udskrivelse til valgdagen er for kort. Ikke primært i forhold til
informationen af borgerne, men i forhold til mobiliseringen af politiske partier og lister.
Den relativt korte valgkampsperiode synes i nogen grad at have favoriseret de etable
rede partier med en velorganiseret partiorganisation og en - alt andet lige - kendt po
litisk profil. Den relativt korte valgperiode gjorde det derimod vanskeligt for lokale
grupper at etablere lokale lister, og sikre et økonomisk fundament for en effektiv valg
kampagne.
Det kan således ikke udelukkes, at et mindre presset tidsforløb ville have ført til, at
flere lokale lister ville være blevet etableret og eventuelt have formået at slå igennem i
bydelene. Tidsfaktoren har således tendentielt modarbejdet artikuleringen af lokale
interesser uafhængigt af de eksisterende politiske partier og har på den måde modvir
ket et aspekt i forhold til intentionen om øget nærdemokrati.
Som sammenfatning på den administrative implementering af bydelsforsøget finder
evaluator anledning til at pege på fire forhold i relation til etableringen af bydelenes
administration, der kan forbedres i en udbredelse af bydelsforsøget.
For det første kan det konkluderes, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer i by
delsadministrationerne til at varetage opbygningen af disse på forsvarlig og effektiv
vis. I den forbindelse kan det konstateres, at der manglede et administrativt funda
ment allerede fra valget af bydelens politikere. Den administrative organisation i de
fire bydele manglede kapacitet til at løbe bydelsforsøget i gang. Selvom forsøget først
startede den 1. januar 1997, begyndte bydelsrådene af arbejde umiddelbart efter val
get og havde således allerede da brug for en forholdsvis omfattende administrativ be
tjening og rådgivning.
Det anbefales, at der fremover sikres en større parallelitet mellem politikernes og ad
ministrationens opstart. Denne parallelitet sikres bedst ved, at der allerede forud for
48
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune