ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

sen. Det skal herunder nævnes, at bydelene ikke fik udlagt økonomi til at varetage en

selvstændig informationspolitik - et forhold, der har været kritiseret af bydelene ud fra

det synspunkt, at der logisk set burde overføres ekstraordinære midler til den ekstra

ordinære informationsindsats, der knytter sig til bydelsforsøgets demokratiserings

aspekt.

Der har endelig været en del utilfredshed med, at magistratsafdelingerne generelt ud

sendte det talmateriale, bydelene skulle bruge i forbindelse med budgetlægningen,

forholdsvis sent. Det har i meget høj grad vanskeliggjort rådenes og administrationer

nes arbejde med budgetterne for 1997.

Ifølge regulativerne for de fire bydelsforsøg

“varetager b yd e len e selvstæ nd ig t den

daglige p e rso n a le le d e ls e

...” De enkelte bydele er imidlertid ikke frit stillet med hen

syn til administrationen af bydelens lønanvisning, som skal ligge enten i bydelen eller

hos Københavns kommune, som tilbød at udføre denne opgave mod betaling. Alle fire

bydele har efter at have forhandlet en aftale på plads med Løndirektoratet benyttet

denne model.

I Kgs. Enghave undersøgte man, hvad lønadministration kostede i sammenlignelige

kommuner. På den baggrund vurderedes det som attraktivt at indgå aftale med Kø

benhavns kommune.

Selvom det ifølge regulativet ikke kunne komme på tale at udlicitere lønanvisningen,

inddrog Indre Østerbro et løst tilbud fra et enkelt privat firma i sine overvejelserne. Da

det private tilbud var knapt halvt så dyrt som løndi rektoratets, afstedkom det en del

debat i pressen og i bydelsrådet. Man endte imidlertid med - efter prøvning hos Kon

kurrencerådet - at konkludere, at Løndirektoratets tilbud bedst svarede til de krav, der

var opstillet til lønadministrationen. Også på Indre Østerbro blev det derfor valgt at

bede Københavns kommune om at varetage lønanvisningen.

4.2.6. Samarbejdet med Københavns kommune i etableringsfasen

Københavns kommunes administration har naturligvis haft en væsentlig indflydelse på

optakten til bydelsforsøget. Dels som rådgiver, dels som samarbejds- og aftalepart

ner.

Det er den generelle opfattelse i bydelene, at magistratsafdelingerne i

udgangspunk

tet

var meget skeptiske overfor forsøget. Man ville nødigt afgive opgaver og medar

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune