ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

de har det været kendt for såvel enhed som chef, at en konkret medarbejder har søgt

ud i bydelsforsøget. Det bør være de pågældende medarbejdere, der selv afgør om

deres ønske om at søge væk skal være kendt af deres nærmeste chef og kolleger. At

fuld diskretion ikke har kunnet opretholdes, er naturligvis et problem, da ethvert ønske

om at søge andet arbejde kan tolkes som kritik eller manglende engagement, en tolk

ning som evt., kan få negative følger i forhold til medarbejdernes opgaver, samar

bejdsrelationer, kurser og karriere.

4.2.5. Etablering af bydelenes styringsmæssige rammer

Omkring bydelsrådenes økonomi frem til forsøgets start og fastlæggelse af budgetter

for forsøgets første år har der fundet et omfattende samarbejde sted mellem bydelene

og Københavns kommune. Dels har de berørte forvaltningsområder medvirket i fast

læggelsen af en fordelingsnøgle, som er blevet til i regi af konsulentfirmaet COWI -

Rådgivende Ingeniører. Dels har de berørte områder skullet bistå bydelene med bud

gettal på baggrund af hvilke budgetterne for 1997 skulle lægges.

Med hensyn til fordelingsnøglen var der allerede i udviklingen af denne en del util

fredshed at spore i bydelene. Såvel med hensyn til bydelenes andel af den samlede

ramme for Københavns kommune, som med hensyn til denne andels fordeling mel

lem bydelene i forhold til de variable, der blev benyttet til at differentiere den ene bydel

fra den anden.

Det er evaluators vurdering, at fordelingsmodellen og de mange forsøg der frem til i

dag har været gjort for at tilpasse den til de reelle behov i bydelene, i for høj grad har

været anskuet som et rent administrativt anliggende og i en for lille grad har været an

skuet som en genstand for politisk forhandling. Dette har virket hindrende på at få

’’tæmmet” diskussionerne og finde en model alle bydele nogenlunde kan leve med. De

lange og seje diskussioner, der har været ført vedrørende tilskudsfordelingsmodellen

har frem til i dag taget al for megen tid og energi fra det forsøget egentligt handler om,

nemlig at eksperimentere med decentrale former for demokrati og administrativ prak

sis.

Nogen utilfredshed har der også været at spore omkring de såkaldt frie midler, som

bydelene i opstartsperioden fik tildelt - dels til egne ansættelser, dels til konferencer,

repræsentationsudgifter, kontorhold og lignende. Bydelene synes ikke, at det har væ

ret tilstrækkeligt veldefineret, hvad pengene

skulle

eller

kunne

bruges til. Det er eva

luators vurdering, at denne usikkerhed med hensyn til, hvor meget der var at gøre

godt med og til hvilke formål tildels har hæmmet bydelenes initiativrighed i opstartsfa

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune