Den endelige aftale om overflytning af den samlede gruppe medarbejdere foregik i en
forhandling med Løndirektoratet, som dels skulle medvirke til, at rådene fik overført
medarbejdere med relevante kvalifikationer, dels skulle sikre, at de berørte forvaltnin
ger ikke blev “tømt” for bestemte typer faglig kompetence.
Efter at medarbejderne i fase 1 havde tilkendegivet deres ønsker, blev der afholdt in
formationsmøder i bydelene, hvor parterne kunne “se hinanden an”. I nogle bydele
afholdtes herefter en form for telefoninterview, som blev fulgt op af endnu et informa
tionsmøde. Egentlige ansættelsesinterviews blev der ikke afholdt.
Det er evaluators samlede vurdering, at udflytningen af personale til bydelene - under
de givne vilkår - forløb relativt gnidningsfrit og effektivt. Det er herunder det overord
nede indtryk, at såvel Løndirektorat som de afgivende magistratsafdelinger medvirke
de positivt ved overflytningen af medarbejdere.
Imidlertid kan de givne vilkår naturligvis problematiseres. Det gælder først og frem
mest den snævre tidsmæssige ramme for udflytningen, der prioriterede en effektiv
fremfor en hensigtsmæssig proces. Principielt er det endvidere uheldigt, at bydelenes
administrative fundament og kompetencemæssige platform etableredes uden, at der
blev gennemført egentlige ansættelsessamtaler. I opbygningen af enhver organisation
er rekrutteringen af medarbejdere af overordentlig stor strategisk betydning. Derfor er
det uheldigt, at bydelene er blevet bragt i en situation, hvor de for en stor del af med
arbejderne har haft forringede muligheder for at udvælge netop de profiler, som de
har tiltro til kan føre forsøget frem til succes. Dette er en principiel problemstilling og
ikke bydelenes eller evaluators vurdering af bestemte medarbejdergruppers egnet
hed. I forlængelse heraf skal det nævnes, at det i høj grad har været et fagpolitisk
spørgsmål, om der kunne gennemføres ansættelsessamtaler eller ikke. De faglige
organisationer har ikke kunnet acceptere ansættelsessamtaler i en situation, hvor der
principielt set har været tale om at flytte medarbejdere fra et sted i organisationen til et
andet. Dette forhold ændrer imidlertid ikke ved det principielle spørgsmål, der har væ
ret i relation til bydelenes mulighed for selv at styre ansættelsen af de medarbejdere,
som de vurderede havde de rette faglige, generelle og personlige kvalifikationer til at
løse opgaven.
Endelig bør det nævnes, at der i forlængelse af bemandingsprocessen har været rejst
kritik af Københavns kommunes håndtering af de medarbejdere, der fik afslag på de
res ansøgninger. Ideelt set burde Københavns kommune have sikret fuld diskretion i
processen. En sådan diskretion har ikke kunnet garanteres i praksis og i en del tilfæl
42
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune