Indre Østerbro har endvidere i 1997 gennemført et antal større “anlægsprojekter” i
form af fysiske forbedringer på skolerne, investering i informationsteknologi i dagin
stitutionerne samt træplantning og grønne renoveringer i bydelen.
Endelig skal det nævnes, at Indre Østerbro i et forsøg på at fastholde pasningsgaran
tien har sat betydelig økonomisk fokus på dagpasningsområdet, ligesom et byudvik
lingsprojekt omkring Nordhavnen har stået centralt i det politiske arbejde.
Valby
Valby bydelsråd vedtog i forbindelse med budgettet for 1997 en række besparelser
med henblik på at finansiere og skabe rum til ændrede eller nye aktiviteter. Blandt
disse tiltag, der fortsat fylder på bydelens politiske dagsorden, kan fremhæves:
• styrkelse af bydelens identitet og synliggørelse af bydelsrådets arbejde
• styrke aktiveringsindsatsen ved at flytte midler fra passiv forsørgelse til aktivering
• fremme planerne om et egnsspil
• omstillingspulje på ældreområdet
• afsætte en pulje til uforudsete udgifter og nye projekter
Ses der herfra på det konkrete bydelsrådsarbejde i 1997 kan det udledes, at en øget
service på ældreområdet har været en af de centrale målsætninger. Med udgangs
punkt i en konference i foråret 1997, hvor politikere og administration opstillede og
drøftede visioner, har der således været et højt forsøgs- og aktivitetsniveau på ældre
området. Omdrejningspunktet har været en bedre integration af hjemmepleje og ple
jehjem og dannelse af en helhedsservice omkring den enkelte ældre. En udvikling af
hjemmehjælpsområdet er et element heri.
Et andet punkt, der har stået højt på den politiske dagsorden i Valby, har været byde
lens fysiske udvikling. Selvom kompetencen vedrørende kommuneplanarbejdet ikke
er udlagt til bydelen gennemførte bydelsrådet i løbet af året seks offentlige møder om
kommuneplanens betydning for bydelens udvikling. Møderne var velbesøgte.
På trods af Valby bydelsråds manglende formelle kompetence på området forekom
mer det sandsynligt, at møderne vil have en afsmittende effekt på den beslutnings
proces, der fastlægger rammerne om Valby bydels fysiske udformning. Bydelsrådet
kan i den sammenhæng siges at have spillet rollen som agent for og formidler af lo
kalbefolkningens ønsker.
90
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune