188 / 440
181
saa bar dog den gamle Kirke det samme Navn som den
nye, og det skial være det samme Jesu Kristi Evangelium, der
skal lyde i den nye Kirke, som lød i den gamle. Den hedder
Simeonskirke. Hvad er det da, Simeon taler til os om ?
Han taler først til os om, at der er noget, som hedder
at længes, at føle sig ufærdig,
han ventede Israels Trøst.
Men han søgte denne Længsels Tilfredsstillelse ikke ved at
gaa ud i Naturen og lade sig henrive af de storartede eller
stille Indtryk, som den kunde give ham, men han gik op til
Herrens Tempel, stolende paa, at Gud vilde hjælpe ham, hol
de sit Ord og stille hans Længsel. Det er dog ikke blot
om Længsel og Higen og Forventning, han taler til os, men
han
fik stillet sin Længsel,
han tog Jesus i Favn og naaede
en Forvisning: »Mine Øjne har set din brelse.« Og haus
Frelsesforvisning var
ikke af overfladisk Art,
hvor det gaar
som af sig selv — han taler
0111
Jesus til
Fald og Op
rejsning
— om ham, overfor hvem man maa
vælge,
fordi
det, han tilbyder, ikke er en kummerlig Almisse og Under
støttelse, men det er Frelse, om man vil betro sig til ham.
Ja, Vejen gaar
om ad Korset,
hvor Sværdet gennem
borer Hjertet. Han taler til os
om fuld Frelse, om Korsets
Frelse, om Afgjorthed
i vort Liv. Men derfor hører vi ham
ogsaa
juble over
denne Frelse, og det er vel altid
1 egnet
paa Ægtheden af en Frelsesvished, at den skaber Lovsang.
I denne Lovsang lyder der især to Toner: den ene er om
Frelsens Storhed, at den omfatter alle, at den bunder i
Guds Trofasthed — og den anden, at Frelsen gør mig rejse
færdig, saa jeg kan fare hjem, hjem til Gud, hjem i Fred.
Det er det, som Simeon taler til os om.
Derfor er der ogsaa god Mening i at kalde en Kirke
Simeonskirke. Thi ud fra Kirken skal der til den
travle
Slægt,
optaget af de mange Ting, kæmpende for at leve, gaa
en
Indbydelse til dem, der længes.
Og dem er der mange
af i vore Dage i alle Samfundsklasser. Ikke saadan at for-
staa, at de med Bevidsthed længes efter Kristus og Kristen
dom, men saaledes atforstaa, at de gaar med et tomt Rum inde
i sig _ Livet er saa vanskeligt og Menneskehjertet higer efter
Fred, og der spørges og forsøges paa mange Maader. Den, der
holder af Mennesker, kan høre det, hvordan der spøiges tia
mange Kanter.
Jesus kunde høre
det, og den, som vil gaa hans
Ærinde, maa kunne høre det, og
maa tale det Sprog som
Længslen i vore Dage kan forstaa,
ikke foi at
tilbyc e et
udtyndet og udvandet Evangelium,
for det stiller
1
Virke
ligheden ikke Længslen, men for at forkynde den fulde, hele
Frelse, den om Syndernes Forladelse, om Udslettelse at al
min Syndegæld, den
Frelse, der hviler paa Korset
og det, som
paa Korset blev vundet, det, som for den nysgerrige og
uinteresserede ser ud som noget løjerligt, men som for Længs