191 / 440
184
Jubilæumsgave til Københavns K irkefond i 1915.
Ved et Me
nighedsmøde sidst i Januar vedtoges det enstemmig at samle
ind til en siaadan Gave (6— 7000 Kr.), og Indsamlingen er
allerede nu i fuld Gang. Kirkefondet har skænket Grunden,
hvorpaa Esnjaskirken er bygget. Menigheden har da syntes,
at den skønneste Maade, hvorpaa vi kunde bringe vor Tak
ved Kirkefondets Jubilæum, var at give en Grund til en ny
Kirke med det Ønske og den Bøn, at der dér maa bygges
en Kirke og samles en Menighed, der kender noget af den
samme Glæde over at bo i Guds Hus som Esajas Menighed.
N. Juhl.
En Kirhefonds-BisKop.
(Sluttet)
Biskoppen besøgte ogsaa Præsterne regelmæssigt i deres
Hjem; var der Sygdom i en Præstefamilie, var Biskoppen en
at de tørste, der kom og saa til den syge, ofte tog han Bør
nene med sig hjem til Stainforth House, for at der kunde
være Ro i Hjemmet.
Det var ogsaa hans Skik altid at tilbringe Søndagen sam
men med en af sine Præster; han deltog da i Menighedens
Liv hele Søndagen igennem, prædikede stundom eller sam
talede med Menighedsarbejderne, og mangen Hverdag Efter
middag blev tilbragt paa samme Maade.
t V u I!K;!gangen lil Adverils- og Fastetiden eller foran de
stoie Højtider samlede han Præsterne til kortere Helliggørel
sesmøder, og Biskoppens uskrømtede Gudsfrygt, hans Yd-
8j0rde et dybt
P»« »"e ae
En Ting, som han havde ondt ved at forlige sig med
-dskemKii^rpæSh r’ T P aa L°yalitet mod den engelske Ivnke, han stod selv den højkirkelige Retning nær
men dennes yderligga,aende Mænd, der syntes at staa Rom
stor'pinp q*? Ganterbury, var ham imod. Dog voldte det ham
stoi Pme at skulle irettesætte saadanne Mænd. Til en Præst
som han havde maattet dadle skarpt, skrev han: »Før jeg«
„aar hl Sengs vil jeg først sige til Dem: lad os gaa til Altirs
sammen Mandag Morgen i _ Kirke. Det er den bedste
Maade at knytte et Baand paa, der er bleven brudt over.«
Det andet Spørgsmaal, Dr. Walsham How slillede si'«
hvad skal der 80r«s for Øst-London? Her
var
700,000
Mennesker, der formelt hørte
iil
en Kirke som
imidlertid ikke var i Stand til at sørge for disse paa en for
sval lig Maade. Hvad der især manglede, var Arbejdere
<>•'
de, der var, var for faa, overanstrengte og ofte modløse ove?
den ulige Kamp, de havde at føre mod Synd og
«andelig