195 / 440
188
2 nye Kirker paa Vesterbro.
I en Del Aar har der nu været stille om Kirkesagen paa
vesterbro. Det en Gang sa-a mægtige St. Matthæus Sogn paa
55,000 Mennesker var blevet udstykket i 6 Sogne, og den
sidste Kirke, der blev indviet derude, er Maria Kirke i 1908.
Nu har imidlertid det gamle St. Matthæus Sogn atter
vokset sig stort, paa over 24,000 Mennesker; og en Kirke-
komité er da bleven nedsat for at skaffe Midlerne til en
ny Kiike paa den af Kirkefondet erhvervede Grund paa
Hjørnet af Skjalm Hvidesgade og Sdr. Boulevard.
I Getsemane Sogn har de en Kirke af midlertidig Art-
nu kan den ikke staa længere; den blev i 1894 bygget af
Jernblik og Halvstensmur; kun Taarnet, der senere kom til
on l
igennem af Sten. Ud fra denne Kirke er der nu i
e" Strøm af aandelig og timelig Velsignelse til de
fattigste blandt de fattige i vor Hovedstad.
( uJ^en
tidliger£ nævni e K°mité har paataget sig den skønne
Opgave at skaffe en Kirke ogsaa til denne fattige Menig
hed, som uden Hjælp ude fra næppe nogen Sinde vil kunne
rejse Midlerne til at opføre et nyt Guds Hus i deres Sogn
Komiteen er først i disse Dage traadt i Virksomhed.
Dens Formand er Fabrikant Laurids Knudsen, GI. Konge
vej
3,
og dens Kasserer Konsul Ranmar.
Mødet med Præsterne ved Kirkefondets
Kirker og deres Hustruer.
v o w 11 2iifn Jailllar om Aftenen samledes Forretningsud-
alget med 1 ræsteme ved Kirkefondets Kirker og deres Hu
struer til en selskabelig Sammenkomst i K. F. U. M.s Lokaler
o . ^ i ° P? ef! mo“
? d fra Emnet: >>Tab ikke Modet«!
t, ■ e ud fia 2 Kor. Brev, hvor mange Anledninger der i
menSf ° i ? ° Sti
haVdø Været fil at lade Modet synke,
i en hvorledes han dog bestandig havde faaet Kraft fra Gud
hl at holde det oppe. Derpaa gik Biskoppen over til at
overføre dette paa vore Dages Forhold, hvor han særlig
for riH '
r
dV er h° S ° S Præster kan virke hæmmende
f o i k l i
g6S PremmJe’ ° « som derfor nok kan gøre os
U h a ’
1V° r V; / l0g tør bevare V01' Frimodighed ved
af
t i n n
Gf nmg
af Glld’ at han vil give os
vi
i t i - H a
ne Gernins frem, og at han, naar
en Gang ikke selv kan mere, vil kalde andre i vort Sted
som da kan fortsætte den
’