200 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 19.
April.
1914.
50-Aars Gudstjenesterne for 1864 og —
Kirhefondet.
Kan der være nogen Forbindelse mellem disse to? Ja,
det kan der rigtignok! Men først maa vi fortælle den glæ
delige Begivenhed, at vi har faaet Tilladelsen til at optage
en Kollekt i alle Landets Kirker paa St. Bededag fornyet
igen paa 3 Aar. Naturligvis havde vi ventet at faa denne
Tilladelse; naar Menigheden paa den forrige Saarige For
nyelse af Kollekten svarer med at lade den vokse fra 28,308
Kr. til 42,823 Kr., var der jo ingen Grund til at tro, at vi ikke
ogsaa skulde faa den denne Gang.
Men naar nu St. Bededagskollekten fornyes, og saa samt
lige Landets Biskopper enes om at henlægge Mindegudstje
nesterne for 1864 til St. Bededag, saa maa de jo mene, at
der i høj Grad er Forbindelse. Og det er der ogsaa.
1864 er sikkert det sørgeligste Aar, Danmark har op
levet, sørgeligere end 1814, thi Norge var ikke dansk, sørge
ligere end 1659, thi de skaanske Provinser lod sig forbløf
fende hurtig forsvenske, men i 64 mistede vi Land, hvis
Beboere stadig siger: »Vi er danske, og vi vil blive ved at
være danske«. Efter Tabet rejste vort Folk sig for at bevare
Retten til at eksistere: Hvad udad tabtes, skal indad vindes!
Dalgas »vandt« den jyske Hede, Tietgen det store Handels-
marked, saa vor Handelsflaade nu viser vort rod-hvide Flag
over hele Jorden; Mejerier og Slagterier spredtes over hele
Landet og gjorde dets Produkter skattede vidt omkring.
— Finsen bragte den danske Videnskabs Navn ud saa langt,
som Videnskab trives, og er bleven en af Menneskehedens
Velgørere.
Det var kun nogle Navne og Virksomheder; de kunde
suppleres i Mængde.
Ogsaa i religiøs Henseende kom det store Opsving; først
paa Landet.
Grundtvigianerne byggede deres Højskoler, der gennem
deres livlige Foredrag bragte Kundskabsdannelse ud til Titu
sinder af unge Landboere af begge Køn. Indre Mission byggede
sine Missionshuse, og Ordet om Synd og' Naade spredtes vidt