Previous Page  202 / 440 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 440 Next Page
Page Background

195

St. Bededags Kollektens Fornyelse.

Fra Kultusministeriet har vi modtaget følgende Skrivelse:

Paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling har det den

13de f. M. behaget Hans Majestæt Kongen allerhøjest at bi­

falde, at den ved allerhøjeste Resolution af 17de Februar

1911 for et Tidsrum af 3 Aar meddelte fornyede Tilladelse

til paa Almindelig Bededag at foretage en Indsamling i Lan­

dets Kirker til den københavnske Kirkesags Fremme yder­

ligere maa forlænges for et Tidsrum af 3 Aar, saaledes at

Indsamlingen foretages sidste Gang paa Almindelig Bededag

1916, og at der med Anvendelsen af det ved denne Indsam­

ling indkomne forholdes som hidtil.

Hindringer for

Københavns Erobring for Kristus.

Videnskaben.

Mange vil utvivlsomt mene, at Overskriften over nærvæ­

rende Artikel burde være »Pseudo-Videnskaben« i Stedet for

kort og godt »Videnskaben«, idet de mener, at selve Viden­

skaben, den ærlige Forskning, ikke kan være en Hindring

for Kristendommens Fremgang, men kun den antikristelige,

agitatoriske Pseudovidenskab, der bringes til lo iv s i saa li­

geligt Omfang i vore Dage.

Selv om det maa indrømmes, at denne sidste er af stor

Betydning, er det dog efter min Mening utvivlsomt, at Hoved-

aarsagen ligger i selve det videnskabelige Princip, som det

almindeligt opfattes i vore Dage, og det er derfor, jeg kalder

min Artikkel kort og godt »Videnskaben«.

Den moderne Videnskab er at betragte isom en Art Gen­

opbyggen fra Grunden af vor Erkendelse, og som rimeligt

er, maatte den derfor begynde fra Grunden, med Ei kendelsen

af den sanselige Verden, d. v. s. den begyndte som Natui-

videnskab.

Senere rettedes Blikket dog ogsaa indad mod det sjæle­

lige; man søgte saaledes at udforske de sjælelige Forudsæt­

ninger for vor Erkendelse; men da Hovedinteiessen stadig

var vendt mod det sanselige, blev Resultatet heraf en Ei-

kendelseslære, der kun vil anerkende den Erkendelse, der

bvgger paa Sanseerfåringer, som objektiv, medenis den beteg­

ner al anden Art af Erkendelse som kun subjektiv, d. v. s.

som udelukkende bundende i vort egiet Sjælelivs Natui.

Den, der lægger en saadan Teori til Grund for sin Livs