![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0202.jpg)
195
St. Bededags Kollektens Fornyelse.
Fra Kultusministeriet har vi modtaget følgende Skrivelse:
Paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling har det den
13de f. M. behaget Hans Majestæt Kongen allerhøjest at bi
falde, at den ved allerhøjeste Resolution af 17de Februar
1911 for et Tidsrum af 3 Aar meddelte fornyede Tilladelse
til paa Almindelig Bededag at foretage en Indsamling i Lan
dets Kirker til den københavnske Kirkesags Fremme yder
ligere maa forlænges for et Tidsrum af 3 Aar, saaledes at
Indsamlingen foretages sidste Gang paa Almindelig Bededag
1916, og at der med Anvendelsen af det ved denne Indsam
ling indkomne forholdes som hidtil.
Hindringer for
Københavns Erobring for Kristus.
Videnskaben.
Mange vil utvivlsomt mene, at Overskriften over nærvæ
rende Artikel burde være »Pseudo-Videnskaben« i Stedet for
kort og godt »Videnskaben«, idet de mener, at selve Viden
skaben, den ærlige Forskning, ikke kan være en Hindring
for Kristendommens Fremgang, men kun den antikristelige,
agitatoriske Pseudovidenskab, der bringes til lo iv s i saa li
geligt Omfang i vore Dage.
Selv om det maa indrømmes, at denne sidste er af stor
Betydning, er det dog efter min Mening utvivlsomt, at Hoved-
aarsagen ligger i selve det videnskabelige Princip, som det
almindeligt opfattes i vore Dage, og det er derfor, jeg kalder
min Artikkel kort og godt »Videnskaben«.
Den moderne Videnskab er at betragte isom en Art Gen
opbyggen fra Grunden af vor Erkendelse, og som rimeligt
er, maatte den derfor begynde fra Grunden, med Ei kendelsen
af den sanselige Verden, d. v. s. den begyndte som Natui-
videnskab.
Senere rettedes Blikket dog ogsaa indad mod det sjæle
lige; man søgte saaledes at udforske de sjælelige Forudsæt
ninger for vor Erkendelse; men da Hovedinteiessen stadig
var vendt mod det sanselige, blev Resultatet heraf en Ei-
kendelseslære, der kun vil anerkende den Erkendelse, der
bvgger paa Sanseerfåringer, som objektiv, medenis den beteg
ner al anden Art af Erkendelse som kun subjektiv, d. v. s.
som udelukkende bundende i vort egiet Sjælelivs Natui.
Den, der lægger en saadan Teori til Grund for sin Livs