KøbenhavnsKirkesag

197

der er en af de største Hindringer forKristendommens Frem

gang i vore Dage; men dette Angreb skal ikke rettes i Kri

stendommens Navn med den Motivering, at Teorien er en

Hindring for dens Fremgang, men i Videnskabens eget Navn

med den Motivering, at vi Kristne har Adgang til et Er-

faringsomraade, der

beviser,

at denne Teori er gal, d. v s.,

at den drager for snævre Grænser for Tilværelsens Mulig

heder, at vor Erfaring

beviser

os, at der er en objektiv Virke

lighed udenfor os selv foruden den sanselige, og at denne

Virkelighed giver sig til Kende i vor Tilværelse. Og i denne

Kamp staar vi ikke ene, idet den saakaldte pragmatiske,

psykologiske Retning er inde paa den samme Opfattelse,

hvorfor den selvfølgelig forkætres fra mere »ortodoks« viden

skabelig Side.

Men nu er Spørgsmaalet, om den kristelige Tænknm&, om

vore Teologer har Mod og Mands Hjerte til at føre dette Slag.

Georg Joclumsen.

Arbejdet ved KirKefondets KirKer.

X I .; Frihavns Kirke.

Det var den første, nærmest Byen beliggende Del af

Østerbro som i April 1905 blev udskilt som selvstændigt

Kirkesogn med Strandboulevarden, Holsteinsgade, Østerbro

gade og Kristianiagade som Sognegrænser og med den ny

op førte

Frihavns Kirke

som Sognekirke. Foreningen M Op

førelse af smaa Kirker i København lod Kirken opføre, og

snart voksede der et frodigt Menighedsliv °P omkring dem

Pastor Mollerup blev Kirkens Sognepræst og Pastor Skettr p

residerende Kapellan.

Som den, der selv kun har staaet et Aar i Arbejdet v d

denne Kirke, men som den, der i dette Aar har haft stoi Vel

signelse af, hvad jeg har set og lært, vi jeg

vort Kirkefondsblad prøve at trække noget af det kai akter

stiske frem ved Menighedslivet herude

Jeg standser først ved

Vækkelsesarbejdet,

ikke fordi Me

nigheden her staar ene i det, hver Kirkefonds-Memghed bæ

rer det jo frem blandt det vigtigste

' ™Y t Avbe)de,

men M

præger særligt Arbejdet herude, at der blandt de 37o som

staar i Samfundet, findes mange, mange enkelte, hvis dag

lige Bøn ieg tror, jeg tør sige, er denne: Herre, send en Væk-

kels^over vorstore By. Da de store Vækkelsesmøder blev

afholdt i Koncertpalæet for 5— 6 Vintre siden, var det jo oa-

saa denne Menigheds Sognepræst og bedste Medlemmer som

var blandt de bærende Kræfter. — I det daglige Arbejde træf