201 / 440
194
over vort Land og har bragt Tusinder og atter Tusinder til
Fred med Gud og til Arbejde for Gud.
I København varede det længe, før det opbyggende Ar
bejde begyndte. Vi maatte først gennem Nedbrydnings-
aarene i 70erne og 80erne. Men Indre Mission begyndte sin
Lægmandsforkyndelse, Kirkefondet og i Forbindelse med det
adskillige andre kristelige Foreninger fortsatte med det fri
villige Arbejde. Kirker opbyggedes og danner faste Fæst
ninger og Udgangspunkter, og Tusinder af Mænd og Kvinder
er nu — frivillig — ude i Arbejdet for at opbygge Hoved
staden, saa den kan blive et aandeligt Tempel for Herren.
Ved Kristendommen skal København frelses.
Hvad der er naaet: Modstanden er brudt, det vil sige: den
positive Modstand, ikke den negative, der bestaar i fuldstæn
dig Ligegyldighed overfor religiøse Spørgsmaal! Hvem tænker
paa eller regner med Modstand i vore Dage; den kommer
først igen, naar Kristenlivet i København er blevet saa hel
liggjort, at de andre for at frelse sig selv fra at blive Kristne
maa forfølge os. Interessen for kirkeligt Arbejde er vakt;
det viser sig i, at alle Dagblade, der ikke virker direkte imod
Kirken, nu har en Kirkeside om Søndagen eller gerne op
tager Stof om Kirkens Arbejde ogsaa i Ugedagenes Numre.
Den religiøse Bølge, som utvivlsomt i vore Dage gaar hen
over hele Verden, er ved at berøre København og viser sig
i Utilfredshed med de forrige Tiaars negative Aandsindhold
og en Længsel — hos mange endnu ubevidst — efter Posi
tiviteter paa det aandelige og det moralske Omraade. Og
rundt i de før omtalte Fæstninger — Kirkerne og Menigheds
samfundene — uddannes Herrens unge Mandskab med Er
obringen af det opvaagnende København for Øje: personlig
Omvendelse, personlig Helliggørelse, personlig Dygtiggørelse
og personligt Arbejde for Kristus, det er det, som vi — end
nu mere eller mindre — maalbevidst holder os for Øje. Og
hertil kommer hos det yngste Slægtled af de bevidst troende:
en begyndende Længsel efter Korset, d. v. s. den Lidelse,
man frivilligt paatager sig for Kristi Skyld for derved bedre
at blive en Hjælp for andre. Ved Lidelse vandt Jesus sine
Disciple (ikke blot de 12); ved Lidelse skal Købénhavn
vindes.
Men bliver København vundet for Kristus — og hvorfor
skulde den ikke kunne det? — kan ingen være i Tvivl om,
at det vil faa den allerstørste Betydning for hele vort Land!
Og derfor er der god Mening i at fejre Mindefesten for
>:hvad der udad tabtes« paa samme Dag, som Kirkekollekten
hjælper det Arbejde, der i København i særlig Grad tager
Sigte paa det, der »skal indad vindes«!
Chr. Seidelin.