205 / 440
fer vi Vækkelsesmødernes Aand i vor Kirke, ved vorie Blaa
Kors Møder og i Sømandsmissionen.
I vor
K irke
stod Albert Lunde 10 Aftener i Januar og præ
dikede med den ejendommelige Kraft fra Gud, som han har
fanet i saa rigt Maal. Det var ikke tilfældigt, at det blev
Frihavns Kirke, han først kom til; Menigheden herude har
gerne villet arbejde i god Forstaaelse med
Evangelisk Allian
ce.
I Marts har vi prøvet os frem ved at gøre Søndags Efter
middagsgudstjenesterne lidt friere med flerstemmig Sang og
direkte Forkyndelse. Vi har ogsaa haft Glæde deraf; der
var efter hver Gudstjeneste flere, som spurgte efter Gud. —
Mon vi ikke ganske anderledes skulde lægge Vind paa vore
Aftengudstjenester i København? Kan »Glæderne« hænge
rød Lygte ud Søndag Eftermiddag, burde »Alvoren« ogsaa
kunne det.
Blaa Kors
Arbejdet er uden Sammenligning Menighedens
bedste. Hver Torsdag Aften samles vi i vor store Menigheds
sal, Sangkor og Strengekor bidrager deres til ved de lette
Melodier at synge Guds Rige ind i Hjerterne, og saa godt som
altid er det Guds Ord, og det alene, som der tales. Selv om
Afdelingen her som den ældste paa Østerbro Tid efter anden
har maattet afgive Medlemmer til nyoprettede Foreninger i
andre Sogne, staar dog Medlemsantallet stadigt omkring de
500, og Gud har vedkendt sig Arbejdet, saa Drankere er ble
vet reddede ud af deres Last og ind til ham. Blaa Kors har
sit eget Redningshjem, som nu til April Flyttedag flytter over
i en Villa paa Kastelsvej. Her er Plads til 10 Patienter. For
delen ved dette, synes jeg, er, at Drankerne ikke isoleres paa
et Hjem ude i Landet fjernt fra Fristelserne, men Villien
opøves midt i Fristelsernes Centrum. Der er mange, som
gennem dette Hjem blev ført ind til Gud.
Endelig træffer vi Vækkelsesmødernes Aand i
Sømands
arbejdet.
Det Arbejde, Sømandsmissionær Estrup og Med
arbejdere gør om Rord paa Skibene og ud fra Hjemmet i
Nordre Frihavnsgade, staar i nøje Tilknytning til Frihavns
Menighed. Megen Velsignelse er gaaet ud derfra til vore
Sømænd.
Og saa Menigheden selv. Et kraftigt Menighedsarbejde
kræver jo en stærk og vaagen Menighed. Har vi den? Jeg
vilde svare: vi vil gerne være det, vi beder Gud om bedre
at blive det. Menigheden er en Zh’&eLMenighed, vi møder
med vor Bibel til Møder og Gudstjenester, og Tanken med
smaa Bibelkredse trænger niere og mere igennem. Lørdag
Aften er vi begyndt at samles til
Bedemøder,
fordi vi véd,
at Bøn og Bibel skal bære vort Arbejde. Og der er 3 Ting,
som hver for sig er et Vidnesbyrd om, at den er »paa Vej«
i den rigtige Retning.
Sammenholdet
har været stort herude;
ikke mindst har det vist sig i det forløbne Aar, hvor vor
198