192 / 440
185
Sløvhed. Den første Opgave var da at sørge for tilstrækkelig
mange Missionsarbejdere, og for at skaffe disse stiftede han
den 18de Juni 1880
Øst-Londons Kirke Fond.
Dettes For-
maal var i de uoverkommelige Sogne at faa dannet Distrik
ter, som senere skulde gaa over til at blive selvstændige
Sogne; gamle Præster, som ikke kunde bestyre deres Embe
der, pensionerede Fondet (den engelske Kirke pensionerede
ikke dengang sine Præster), og lod Embederne bestyre af
yngre Mænd, mod at oppebære Embedets Indtægter; der
oprettedes en Diakonissestiftelse og ansattes en Slags In
dremissionærer, Bibelkvinder og Sygeplejersker.
Ved utallige Lejligheder talte Biskoppen Kirkefondets
Sag med stor Begejstring, som smittede de rige Menigheder
i Vest-London, saa at de bragte store Ofre til deres fattige
Søstermenigheder i Øst-London. I de første 18 Maaneder at
sin Tilværelse havde Øst-LondonsKirkefond en Indtægt paa
207,386 Kr., i 1882: 95,742 Kr. og i 1912: 379,232 Kr. En
gang da det saa mørkt ud for Fondet, man havde ikke en
gang Penge til den maanedlige Udbetaling af Lønninger, skrev
Biskoppen med egen Haand til 6 velstaaende Damer og bad
dem om Hjælp; Resultatet var: 90 Kr., 540 Kr., 900 Kr.,
4500 Kr., 9000 Kr. og 18,000 Kr., og Vanskelighederne var
klarede.
En Ting, som og'saa bidrog til det aandelige Livs Fremme
i Øst-London, var, at Biskoppen af London overdrog Biskop
pen af Øst-London Kaldsretten til alle hans Embeder i Øst-
London; da Dr. Walsbam How kendte Sognets aandelige
Forhold, var han selvfølgelig ogsaa bedst skikket til at vælge
de rette Mænd.
Øst-London var jo ikke et egentlig Stift, og Biskoppen
havde derfor intet Domkapitel at raadføre sig med; men efter
den senere Ærkebiskop Dr. Bensons Raad dannede ban al
ligevel en Slags Domkapitel, bestaaende af Øst-Londons
Provster, hvem han forelagde sine Planer, og som hjalp ham
med at virkeliggøre dem. Først og fremmest gik ban selv i
Spidsen for Arbejdet, ban var altid forrest i Kamplinien,
intet Foretagende var for ringe til, at han kunde interesseie
sig for det, og hvor ban kunde bruges, var han rede til at
lade sig bruge.
En af Walsbam Hows første Erfaringer i Øst-London
var at bolde en Gudstjeneste i et stort Logibus i Whitecbapel.
Han beskriver selv denne ejendommelige Menighed saaledes:
Nogle sov, andre var drukne, de fleste havde Hat paa og røg,
men ialt dette hindrede ikke Biskoppen i at tale varmt og
indtrængende til dem.
Juledag
v a r
ban altid optaget af at besøge syge; det var
barn særligt magtpaaliggende netop den Dag at faa fortalt
de lidende om Julens store (ilæde.