KøbenhavnsKirkesag_1912-15

190 / 440

183
Arbejdet ved KirKefondets KirKer.
X. Esajas Kirke.
Den 1ste Marts er det netop 20 Aar, siden jeg kom i For­
bindelse med det københavnske Kirkefond, idet jeg da gen­
nem »Udvalget til Kirkesagens Fremm e « fik mm Præsteger­
ning paa det yderste Nørrebro, det saakaldte Utterslev gr .
Jeg husker tydeligt, at en af mine Bekendte forbavset ud­
brød: »Utterslev Mark, boer dér andet end Tyve og Røvere. «
Selv om det nu ikke var saa slemt, men der ogsaa der tand­
tes mange rare Mennesker, ogsaa mange, som tog imod buds
Ord med Glæde, saa kan det ikke nægtes, at det var en van­
skelig Arbejdsmark, hvor man havde at kæmpe baade mod
Pauperismens og Alkoholismens Elendighed.
Esaias Sogn (Østervold), hvor jeg nu har mm Gerning, er
saa forskellig fra Utterslev, som det næsten kan være. Ah -
rede i ydre Henseende hører det til Byens kønneste o* fri­
skeste Kvarterer, omgivet som det er af Søerne og of emi-
Uge Anlæg og Haver paa alle Sider. Og som Sognets Ydre
er saadan er ogsaa Befolkningen, i en sjælden Grad tilta­
lende og elskværdig og velvillig overfor Kirken og dens
Al1 Omend mange ogsaa her er religiøst ligegyldige saa kan
det dog nok siges, at her er megen Hørehjst; og her ei en
ikke l i e Skare af bevidst troende Mennesker. Memgheds-
samfundet, som er den egentlige Bærer af Guds Riges A
bejde i Sognet, tæller f. T. 330 Medlemmer. Og nuar jeg
skal sige, hvad der kendetegner Menighedslivet her, vi ] g
først nævne det skønne Sammenhold , der hersker mellem
de troende, den indbyrdes Kærlighed og Samdrægtighed,^ der
gør Samfundslivet saa rigt og skønt Det er vel nok saadan,
at enhver Menighed, som seilv har bygget en Kirke kommer
til at føle sig inderligt knyttet til den. Jeg .tro1 aMlge^ ’ ‘
det kan siges i særlig Grad om Esajas Menighed, at den er
glad og taknemmelig for sit skønne Gudshus.
' I nøje Forbindelse med den indbyrdes Kærlighed staar to
andre Ting. Først A r b e jd s ly s te n ; mange
Kvinder af alle Samfundsklasser arbejder trofast sammen
med Præsterne for at faa Ordets Garn kastet ud, saa det
kan naa til bestandig flere. Dernæst O ffe rv illig h e d D e n vi­
ste sig ikke blot, da Menigheden uden nogen væsentlig Hjælp
fra Landet eller fra andre af Byens Sogne byggede sm store
og smukke Kirke. Den kendes fremdeles derpaa, at Menig­
heden ikke alene kan være selvunderholdende og skaffe alt
nødvendigt til Kirkens Drift, til Menighedspleje, Sygepleje
og al-t øvrigt organiseret Menighedsarbejde; men den hai og-
saa ment at kunne paatage sig mere Det s.dste Vidnesbyrd
herom er Beslutningen om at skænke en kirkegrund som