341 / 440
3 3 4
krine iblandt Tilhørerne fandt man
Forretningsudvalgets
Medlemmer, Fru
Friis Hansen,
Fru
Adolph
og en Del andre
af Kirkesagens nære Kreds.
Kirkens Indvielse fandt Sted paa sædvanlig Vis. Biskop
pens
Indvielsestale
lød saaledes:
Og I ere bievne vore E fterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge
Ordet under megen Trængsel med G læ de i den Helligaand, saa
at I ere bievne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og
Akaja; thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Make
donien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro paa Gud kommen
ud, saa at vi ikke have nødig at tale derom. Thi de forkynde selv
om o s , hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes 1
vendte om til Gud fra A fguderne for at tjene den levende og sande
Gud og vente paa hans Søn fra H im lene, hvem han oprejste fra
de døde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.
(1. Thess. 1,
6
— 10.)
Det er af det ældste Brev, vi har fra Apostlen Paulus Haand.
Han var kaldt over til Europa ved Røsten, som lød til ham: »Kom
øg hjælp os«, og han var kommen, og havde i de makedoniske
Byer, navnlig Filippi og Thessalonika, oplevet en aandehg rig
Tid. ’ Det vil ikke sige, at hans Arbejde var gaaet af uden Van
skeligheder. Der havde været et stærkt aandeligt Røre, Modstan
den var stærk, men Resultatet var blevet, at Ordet bar Frugt,
og en Menighed blev dannet. Da Paulus blev fordrevet og
maatte rejse videre, var Trængselstiderne ikke forbi, men de tjente
kun til at styrke og befæste Menighederne. Nu skriver han til
dem for at komme dem til Hjælp i deres aandelige Kamp, og det,
som han allerførst har paa Hjerte overfor dem, og som han frem
hæver i det oplæste Stykke, samler sig om dette: »en
Menighed,
som duer noget«.
.
Lad os, der er komne sammen for at indvie et
Hus for en Menighed, samle vore Tanker efter vor Tekst om
dette: »en
Menighed, som duer noget«.
T ilblivelsen af en Menighed,
som duer noget, er ikke, at
man finder paa en Organisation af e:n eller anden Beskaffenhed,
hvor der arrangeres et vist Antal Møder. Nej, en Menigheds Til
blivelse sker ved,
at enkelte M ennesker oplever noget med Her
ren,
som Apostlen udtrykker det her: »I modtog Ordet«. Det
Ord, som der her er Tale om, er det, som har til
sit Indhold:
Jesus,
den Jesus, der kom fra Faderen for at kalde Mennesker
hjem til Faderen, som søger efter Syndere for at frelse dem, ham,
som ved sin Død og Opstandelse har aabnet en Adgang for Syndere
lind til den levende Gud, og som nu selv levende og virkende fører
sin Gerning fremad.
D er hvor dette Ord modtages, der er B e
gyndelsen til en Menighed.
Men hvad vil det sige, at det mod
tages?
Hvorledes gaar det til, at Ordet modtages? Det sker
ikke ved, at man med sin Tanke sætter sig ind
1
i det, og maaske
opløser det for at finde en Forstaaelse. Det gaar heller ikke til