345 / 440
338
mod hvert Lovens Ord og Bud,
at de overstige kan
Stjerners Tal og Havets Sand.
Nej; men i Oprigtighed.
Det
kan
du da være, saadan kan vi da møde ham, og saadan
ønsker han at se os.
O, saa ved jeg nok, at saa bliver vor Vandring derop tu det
høje Alter en Bodsvandring, som om vi krøb paa Knæ op ad den
hellige Trappe. En Vandring i Oprigtighed det betyder for hver
og en af os en Vandring i Ydmyghed.
_
Saadan
maa vi begynde Kirkefondets Jubilæumsfest. Husk
paa vi skal jo ogsaa gaa derop
med alle Kirkefondets Synder, —
ikke blot med vore egne, personlige Brist og Mangler. Delter jo
Kirkefondet, der samler os i Dag, det er Kirkefondets Ære, Kirke-
fondets Glædesfest; men ogsaa Kirkefondets
Synder
maa vi have
med om vi skal vandre derop i vort Hjertes Oprigtighed Og der
ligger en stor Ydmygelse til os. Thi ogsaa dér er der syndet, ogsaa
dér var der megen menneskelig Ufuldkommenhed, hids:g Frem-
ifusenhed, hastige Domme over Modstandere, personlig Æresyge,
— lad os kun nævne Tingene ved deres rette Navn, thi det er jo
Betingelsen for at faa Del i Herrens Gode: at vandre i Oprigfghed,
Lad os derfor ikke vise Tugten fra os. „Lad en retfærdig slaa
mig i Kærlighed, mit Hoved skal ikke vise Olien fra sig,“ SI. 141,
5. Lad kun den første Jubilæumsfestlighed være en Ydmygelsens
Stund.
_ ,
Det bliver
dog
en Fest; thi det er de ydmyge, Gud giver
Naade.
Godt er ej nægtet den, du haver kær.
lavt er ej bænket den, du sidder nær.
Det var
Grundtvigs
herlige Salme til Guds Husets Pris, vi
sang: »Hyggelig rolig«. Og den er jo bygget over SI. 84,
Korahs
Børns Lovsang.
Korahs Børn var en levitisk Sanger familie, som havde Tjeneste
i Helligdommen, lige til efter Hjemkomsten fra den babyloniske
Landflygtighed finder vi dem nævnede som tro Tempelvogtere og
som Sangere ved Helligdommen.
Og som de nu færdedes dér i den hellige Tjeneste, fik de
Helligdommen inderlig kær: »hvor elskelige er dine Bol ger,
Herre Zebaoth“ , udbryder de, og saadan vil alle istemme, vi, der
fik Lov at gøre Tjeneste ved Helligdommene
enten det nu var
de store, smukke Guds Huse eller fattige Jernkirker, ja, foragtede
Dansesale, vi fandt dog, de var elske, ige og dyrebare for vore
Hjerter.
Saa havde de ogsaa gaaet og lagt Mærke til mange Smaating
og set sig glade paa alt derinde i Herrens Helligdom.