349 / 440
3 4 2
svenske Kirkesagsbevægelse, var Manden, som kunde føre an.
Det havde været en stor Opmuntring for ham og mange andre
i sin Tid at have staaet i Forbindelse med Biskop Rørdam, Friis
Hansen og Adolph. Han haabede bestemt paa en Opblomstring
af Kirkesagen i Sveriges Storstæder og glædede sig i Haabet,
selv om han aldrig skulde se dets Opfyldelse. Et saadant Resultat,
som det, der var naaet i København, virkede simpelthen over
vældende, men det drev en til at takke og bede med mere Haab
og Tro for de kommende Dage.
Direktør
Carl Borgen
bragte en Hilsen fra Frederiksberg. Det
havde været ham en stor Glæde i de sidste Dage at paapege Kir
kesagens Udvikling paa Frederiksberg for norske Venner; det
vilde være godt paa en Dag som denne at mindes, hvad Provst
Glahn havde været for den frederiksbergske Kirkesag.
Stiftsprovst
H. Hoffmeyer
overbragte Kirkelig Forening for
Indre Mission i Københavns Hilsen. Det havde gjort et stærkt
Indtryk paa ham at læse Bogen om Kirkefondets Arbejde; især
havde alle de Vanskeligheder, denne Sag havde haft at kæmpe
med, grebet ham, og han var ikke mindst bleven vemodig stemt
ved at tænke paa, at ogsaa Indre Mission i København havde væ
ret med til at lægge Sten paa Kirkefondets Vej. Men om Kirke-
fondets Hindringer gjalt Ordet: I tænkte ondt mod mig, men Gud
vendte det til det gode; det var Guds Tanker, der kom til Orde
i de Dage. Indre Mission kunde ikke have løst denne Opgave.
Saavel Indre Mission som Kirkesagen vil imidlertid det samme:
at vinde København for Jesus, og Indre Mission siger i Dag: Gud
være lovet for Kirkesagen.
Provst Lic.
Henry Ussing.
Det fortælles om Robert Raikes,
Søndagsskolens Stifter, at da han en Dag sammen med en Ven
kom forbi et bestemt Hus i Gloucester, tog han ærbødigt sin Hat
af og blev staaende nogle Øjeblikke i tavs Bøn, og da hans Led
sager spurgte ham, hvad det skulde betyde, forklarede Raikés
ham, at paa det Sted var Søndagsskolens Gerning begyndt, og
derfor var Stedet et helligt Sted. Vi føler noget af det samme i
disse Dage, og ikke mindst her i den tidligere Maria Kirkesal. Dette
Sted minder os om Kirkesagens Kamptider, men ogsaa om dens
Sejre, og derfor blotter vi vort Hoved og takker Herren. Men
paa en Dag som denne, ser vi ogsaa fremad, og da maa vi jo be
kende, at der endnu mangler meget i, at Sagen er ført igennem,
og at der kunde have været opnaaet langt mere, hvis vi ikke
havde været saa svage. Vi trænger til at bekende vor Lidentro;
vi saa de store Bjerge blive til Sletter, og alligevel tøvede vi. Mod-
villie har vi mødt meget af, men Modvilliens stærkeste Brod er
nu brudt; der er i Øjeblikket ligesom Stilstand, maatte det være
den Stilstand, der gaar forud for Stormen, forud for det stærke
Vejr, der skal vække vor Hovedstad op af Dvale.
Kammerherre S.
Barner
bragte Kirkefondet en Hilsen paa
de Samvirkende Menighedsplejers Vegne. Ofte spurgte Folk ude