348 / 440
3 4 1
Saa skal vi paany herligt opleve, at »Gud Herren er Sol og
Skjold1, Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem,
der vandrer i Oprigtighed«. Amen.
Lige efter Altergangen gik den af Kirkefondet indbudte
Kreds til „H a llen “ i Vesterbrogade 17, den tidligere St.
Mariæ Kirkesal, hvor Smørrebrød med Mælk og The og Kaffe
med Kager ventede Gæsterne. Medens Maden nydes i kortest
mulig Tid, kan vi stifte lidt nærmere Bekendtskab med
de
indbudte.
Her var tidligere og nuværende Medlemmer af For
retningsudvalget med Damer, hele Bestyrelsen, tidligere og
nuværende Præster ved Kirkefondets Kirker med deres Hu
struer, Bestyrelsen for Foreningen til Opførelse af smaa Kir
ker, Legat- og Tontineafdelingens Bestyrelse, Kirkefondets
Konsulenter og Medarbejdere i forskellige Komitéer, saadan-
ne københavnske Præster udenfor Kirkefondet, som ved at
holde Møder for os har rakt os en hjælpende Haand, tillige
med deres Hustruer, og enkelte andre, desforuden Grundlæg
gerne fra den første Tid: Pastor Johs. Møller. Mrs. Macleod,
Baronesse Bipperda og Fru Emili Gøtzsche, af hvilke kun
den sidste havde kunnet komme. Af de udenlandske Gæster,
som nævnedes i forrige Nr., havde kun de 3 Bepræsentanter
fra Kristiania Smaakirkesag samt Sognepræsterne Gunder-
sen fra Kristiania og Tybring fra Laxévaag ved Bergen,
Revisor Rogberg fra Stockholm og Kyrkoherde R. Conricus
fra Gøteborg Omegn endnu kunnet give Møde.
Efter Thedrikningen bød
Sjællands Biskop
Gæsterne Velkom
men. Vor Fest skal være en Takkefest, og vi siger da først
Tak til alle de mange, som har tjent herinde. Vi vilde gerne ha
ve set Stiftsprovst Gustav Jensen, Pastor Johs. Møller fra Odense,
Baronesse Ripperda og Mrs. Macleod iblandt os, men disse var
forhindrede i at komme. Vore svenske og norske Gæster vil
vi byde Velkommen, som Deltagere i det samme Arbejde, som
optager os. Det er os en Opmuntring at vide, at i Stockholm,
Gøteborg, Christiania og Bergen arbejdes der for den samme
Sag. Især vil vi i Dag mindes Pastor Friis Hansen, Biskop Skat
Rørdam og Grosserer Johan V. Adolph og føle os som eet med
disse, der nu er hjemme hos Herren, og vi vil sige: Ære være
deres Minde. Efter at have oplæst forskellige 1 elegrammer gav
Biskoppen Ordet til
Kyrkoherde
Richard Conricus
fra Gøteborg: Han takkede
for Indbydelsen og bemærkede, at man i Sverige ingenlunde
var fremmede for Storstadsnøden, selv om den ikke var saa
skrigende som her i Danmark.
Men netop af den Grund
var det saa svært at faa Kirkefolket med; desuden var det mu
ligt at faa al Nøden afhjulpen ad administrativ Vej; det opmun
trede heller ikke Frivilligheden. Hvad man savnede indenfor den