KøbenhavnsKirkesag

3 3 5

saaledes, at man med sin Følelse gribes deraf, eller med sin

Fantasi begejstres derfor. Men det sker ved1, at man møder frem

med sit Hjertes Trang,

sin Trang til Livsmod og Livsglade, som

hemmes og holdes nede, fordi man nu en Gang er, som man er,

en Synder. Naar man møder Ordet med denne Trang, og Hjertet

med Varme om Ordet slaar Arme, da skabes Guds Rige paa Jord.

da frelses en Synder, da sker en Begyndelse til en Menighed. I

Thessalonika havde Ordets Virkning vist sig i, at da de mod

tog det, saa skete der em Forandring med dem : de vendte sig

fra Afguderne til at tjene den levende og sande Gud, og de fik

et stort og levende Haab om den Jesus, der skal 'komme og fuld

ende sin Gerning.

Det er det nye Liv, som Ordet skabte

—

dér var en Menigheld.

Men det andet Kendetegn paa, at der var en Menighed, so-m

duede noget, var ikke mindre tydeligt, det var det, som nævnes

med Ordene, »

thi fra Eder har Herrens Ord lydt uda.

Først

modtages Ordet og saa virker det en Forandring og et Haab i

Mennesker, og saa lyder det ud fra dem, forplanter sig til andre.

Det sker først gennem Vidnesbyrdet, som kommer fra en saadan

Kreds; men skal dette Vidnesbyrd være troværdigt og forplant

ningsdygtigt, saa maa de"

ikke alene være sagt af djem, som fører

det, men ogsaa om dem,

at Guds Ord har vundet Indgang hos

derm Der, hvor denne Livsbevægelse er i Gang, der er der en

Menighed, en Menighed, som duer, fordi det er Herrens Me

nighed.

Den aandelige Lov for en Menighed er nøjagtig den samme i

vore Dage, som den var i Aposteltiden, og lidet vilde det gavne

os, om vi fik rejst Hus paa Hus, om ikke en Menighed fik Hjem

i det Hus, vi rejste. Om nogle Dage fejrer vi Fest, fordi det

er 25 Aar siden, at den Livsbevægelse, som vi kalder Kjøben

havns Kirkesag tog sin Begyndelse. Men naar det er en Glædes

fest, saa er det, fordi de mange Huse, som er bleven rejste, er

blevne Hjem for Menigheder, hvor Ordet modtages, og hvorfra

Ordet lyder videre ud. Og det er nu de Ønsker, hvormed vi staar

her i Dag ved dette Hus’s Indvielse, og det er den Bøn, som vi

sender til vor Gud, at det maa blive et Hjem for en Menighed.

Huset skal være et Hus for Ordet, det er opført af dem herude

paa Bryggen, som kender det som deres Hjertes Trang og deres

Hjertes Glæde at modtage Herrens Ord, og af dem, som har følt

det som deres Livs Rigdom, at de har faaet Lov til at staa i

Ordets Tjeneste, af danske Præster. Huset har faaet Navn efter

Hans Tausen, han, som netop her i Danmark stod som en, der

var i Ordets, i Vidnesbyrdets Tjeneste. Vi kender allesammen

Fortællingen om hans Svar til Bispens Svende, der vilde sætte

ham fast, da han stod paa Prædikestolen i Viborg: »Jeg staar her

i en større Herres Tjeneste« — det var ikke hans Organisations

talent, det var ikke hans dybe Tanker eller theologiske Lærdom,