Previous Page  38 / 440 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 440 Next Page
Page Background

31

Der er Tegn paa, at vi

har

forbrugt Overskuddet fra for­

rige Periode, og det er sikkert, at Tilgangen i 1912— 17 ikke

vil blive større end i de 5 foregaaende Aar.

Cliv. Seidelin.

Billedet over Altret i ÅpostelKirken.

Da Lampens Aand byggede Paladset for Aladdin, og den

ne om Morgenen viste sin undrende Svigerfader den herlige

Bygning, bemærker Sultanen, at et Vindue i Slottet er lavet

ufuldendt. Aladdin svarer, at det er just sket, for at Sulta­

nen selv skal kunne lægge sidste Haand paa Værket — og

saaledes kunde siges at have fuldendt Byggeriet.

Saadanne »Vinduer« er der adskillige af i de smaa Kir­

ker Byen over, hvor Tiden ofte var kostbar, da det gjaldt om

at faa rejst Kirken, medens Interessen var varm for Sagen

— og Sogneudskillelsen kunde føres igennem. Apostelkirken

i Saxogade, til hvis Opførelse Kirkefondet ikke har ydet Bi­

drag, men som er rejst udelukkende af en Kreds af vel-

staaende Mænd fra Hovedstaden og Landet, havde et saa-

dant ilfuldført »Vindue« i det nøgne, halvrunde kalkede

Murfelt, der var anbragt over Alterets Krucifiks.

Det er paa dette Sted, Prof. Skovgaards Haand har frem-

tryllet det ejendommelige Opstandelsesbillede, omstaaende

Billede gengiver. I en Khppegrav ses en lysende Ring, der

danner som en Ramme om Kristus, der højtideligt og sejrsbe­

vidst træder op af en Sarkofag, medens en Engel bag ham

løfter Kistelaaget af.

Naturligvis er Kunstneren her ude paa egen Haand eller

kunsthistorisk set paa

anden

Haand i gammel-italiensk Kir­

kekunsts Spor -— men kan man andet end glæde sig over,

at han har faaet Lov dertil? Det Symbol paa Dødens Vælde

og Brutalitet, den sorte Kiste nu engang er bleven for vor

Tids Tankegang, faar et levende og stærkt Indtryk ved denne

kunstneriske Frihed. Ikke mindre kraftig virker den frem-

og opadskridende Frelserskikkelse som et talende Udtryk for

Livets Sejr over Døden (jvfr. »han gjorde Ende paa Dødens

Veer, eftersom

det ikke var muligt,

at han kunde fastholdes

af den«). Og endelig er der Festglæde og hellig Undren over

den ungdommelige Engleskikkelse, der har faaet det lykke­

lige Hverv at virke med til, at den første Paaskeglæde skab­

tes paa Jorden. Mange vil foruden over disse Enkeltheder

sikkert ogsaa glæde sig over hele den sluttede Komposition,

der passer saa fortræffeligt til den begrænsede og efter sin

Form vanskelige Plads, der skulde udfyldes. Farverne er

sjælden fint og diskret afstemte -— der staar Festglans af Bil­

ledet ud over hele den hyggelige Kirke.