3 2
S T Y R E L S E OG ADM IN IS T RA T ION
Som Følge af de senere Aars Dyrtid er Satserne bleven for
højet. Fra 1904 er der ansat 2 Revisorer (tidligere 1).
Brandforsikringens Karakter som offentligt Institut havde i
dens første Vedtægt - af 31. Januar 1731 - fundet Udtryk
i Bestemmelsen om, at den skulde have sit
Kontor
paa Byens
Raadhus og afholde sine Møder i de 32 Mænds Sal ). I Ovei-
ensstemmelse hermed flyttede Brandforsikringen den 21. Juli
1732 - fra sine midlertidige Lokaler paa Hjørnet af Brolæg
gerstræde og Raadhusstræde - ind i det nyopførte Raadhus
mellem Gammel- og Nytorv, hvor den havde til Huse indtd
Branden 1795, fandt derefter sammen med Magistraten Op
tagelse i Postgaarden paa Købmagergade, men flyttede paa
Grund af Pladsmangel til et privat Hus i samme Gade, nu
værende Nr. 11. I 1815 vendte den tilbage til det nyopførte
Raadhus paa Nytorv. I Løbet af det 19. Aarhundrede maatte
den gentagne Gange skifte Lokaler indenfor denne Bygning.
Om dens formelle Rettigheder blev der nogle Gange føi t For
handlinger, med Kancelliet (Justitsministeriet) og med Magi
straten, under hvilke sidstnævnte viste Tilbøjelighed til at
underkende deres Gyldighed, men dog ikke førte Sagen frem
til Afgørelse2).
I 1885/86 blev der oprettet et nyt Kriminalkammer, til
hvilket Justitsministeriet ønskede at anvende Brandforsikrin-
gens Lokaler. Mod et aarligt Vederlag af Statskassen gik Sel
skabet med til at leje Kontor uden for Raad- og Domhuset,
først i den Holsteinske Gaard, Stormgade Nr. 10, fra April 1895
i Nørrevoldgade Nr. 11. Medens Opførelsen af det nye Raad
hus stod paa, gjorde det sine Krav gældende, men fik til Svar,
at Kommunen ikke kunde godkende dets Betragtninger. En
saa ejendommelig Ret, fandt Magistraten, havde i og for sig
Formodningen imod sig, var uden Hjemmel i Plakaten af
1731, som alene havde det daværende Raadhus for Øje, var
hverken begrundet ved kontraktmæssige Bestemmelser eller
ved Hævd og maatte derfor kunne forandres af de Myndig
heder, som oprindelig havde tilstaaet Begunstigelsen. I hvert