KjøbenhavnsBrandforsikring

3 2

S T Y R E L S E OG ADM IN IS T RA T ION

Som Følge af de senere Aars Dyrtid er Satserne bleven for

højet. Fra 1904 er der ansat 2 Revisorer (tidligere 1).

Brandforsikringens Karakter som offentligt Institut havde i

dens første Vedtægt - af 31. Januar 1731 - fundet Udtryk

i Bestemmelsen om, at den skulde have sit

Kontor

paa Byens

Raadhus og afholde sine Møder i de 32 Mænds Sal ). I Ovei-

ensstemmelse hermed flyttede Brandforsikringen den 21. Juli

1732 - fra sine midlertidige Lokaler paa Hjørnet af Brolæg

gerstræde og Raadhusstræde - ind i det nyopførte Raadhus

mellem Gammel- og Nytorv, hvor den havde til Huse indtd

Branden 1795, fandt derefter sammen med Magistraten Op

tagelse i Postgaarden paa Købmagergade, men flyttede paa

Grund af Pladsmangel til et privat Hus i samme Gade, nu

værende Nr. 11. I 1815 vendte den tilbage til det nyopførte

Raadhus paa Nytorv. I Løbet af det 19. Aarhundrede maatte

den gentagne Gange skifte Lokaler indenfor denne Bygning.

Om dens formelle Rettigheder blev der nogle Gange føi t For

handlinger, med Kancelliet (Justitsministeriet) og med Magi

straten, under hvilke sidstnævnte viste Tilbøjelighed til at

underkende deres Gyldighed, men dog ikke førte Sagen frem

til Afgørelse2).

I 1885/86 blev der oprettet et nyt Kriminalkammer, til

hvilket Justitsministeriet ønskede at anvende Brandforsikrin-

gens Lokaler. Mod et aarligt Vederlag af Statskassen gik Sel

skabet med til at leje Kontor uden for Raad- og Domhuset,

først i den Holsteinske Gaard, Stormgade Nr. 10, fra April 1895

i Nørrevoldgade Nr. 11. Medens Opførelsen af det nye Raad

hus stod paa, gjorde det sine Krav gældende, men fik til Svar,

at Kommunen ikke kunde godkende dets Betragtninger. En

saa ejendommelig Ret, fandt Magistraten, havde i og for sig

Formodningen imod sig, var uden Hjemmel i Plakaten af

1731, som alene havde det daværende Raadhus for Øje, var

hverken begrundet ved kontraktmæssige Bestemmelser eller

ved Hævd og maatte derfor kunne forandres af de Myndig

heder, som oprindelig havde tilstaaet Begunstigelsen. I hvert