KjøbenhavnsBrandforsikring

3 0

S T Y R E L S E OG A DM IN IS T R A T ION

sendes der samtlige Interessenter en Fortegnelse over de Med

lemmer af Repræsentantskabet, som efter Tur skal fra træde

eller i Aarets Løb er afgaaet ved Døden. Sammen med Stemme

sedlen modtager de tillige et Forslag, udarbejdet af det faste

Udvalg, til Valg af Efterfølgerne. Simpel Stemmeflerhed be

stemmer Resultatet, dog saaledes at den nærmeste i Stemme

tal indtræder som Suppleant, saafremt et Medlem ikke ønsker

at overtage Hvervet. I det hele og store har man følt sig til

freds med disse bestemmelser; i Reglen er det kun et lille

Mindretal, som gør Erug af deres Stemmeret. Fra Tid til

anden har Københavns Grundejerforening ytret Tilbøjelighed

til at gøre en særlig Indflydelse gældende1).

Det faste Udvalg

vælges af Repræsentantskabet og bestaar af

9 almindelige Medlemmer, Formanden og Næstformanden, —

som falder sammen med Repræsentantskabets Ledere. De er

Direktionens nærmeste Medarbejdere, som afgiver Erklæring

om alle Forslag, der forelægges Repræsentantskabet, kan tage

beslutninger om mindre Reløb, oprindelig 200 Kr., senere

1000, nu 2000 Kr., afgør Tvivlsspørgsmaal vedrørende det

territoriale Omraade og Forstaaelsen af PræmietarifYen, fører

Tilsyn med Kassen og bogføringen og deltager i Restemmel-

ser om Anbringelsen af Genforsikringskontrakter etc. Paa et

enkelt Omraade er dets Myndighed blevet udvidet. Fra 1927

behøver Ændringer i Klassifikationstariffen ikke at forelægges

Repræsentantskabet, men kan vedtages af det faste Udvalg2).

I det 18. Aarhundrede stod der langvarige Stridigheder om

Lønnen til Direktionens Medlemmer. I Slutningen af det 19.

rejste man Spørgsmaalet om Honorar til Udvalgets (og Re

præsentantskabets) Formand og senere ogsaa til Medlemmerne.

Den Gang som nu stod to betragtninger over for hinanden.

Mod Mændene af den gamle Skole, der ønskede Virksomheden

betragtet som et ulønnet Tillidshverv, stod Repræsentanterne

for den mere moderne Retragtning, som for Arbejde og An

svar kræver en tilsvarende Godtgørelse. Da Sagen —i 1897 —

kom til Forhandling i det faste Udvalg3) — det drejede sig

den Gang alene om Honorar til Formanden —var ikke alene