S T Y R E L S E OG ADM IN IS TRAT ION
3 3
Fald — sluttede den - var Ordningen bleven urimelig under
den moderne Udvikling, som havde gjort Brandforsikringen
til et fuldkommen selvstændigt Institut. Indenfor Kjøbenhavns
Brandforsikring var man ikke i Tvivl om Retsforholdet, men
ønskede dog ikke at fremtvinge en Afgørelse ved Domstolene.
Ved venskabelige Forhandlinger enedes man om en Ordning,
hvorved Selskabet mod en Godtgørelse paa 20.000 Kr. fraskrev
sig enhver Ret til Lokaler paa Stadens Raadhus.
For Vederlaget blev det besluttet at oprette »Kjøbenhavns
Brandforsikrings Legat«, der anvendes »til ekstraordinære Be
lønninger for udvist Dygtighed, Snarraadighed og Mod ved
Slukning og Forhindring af Ildebrand, særlig i de i Kjøben
havns Brandforsikring forsikrede Ejendomme eller til Hjælp
og Understøttelse til de Tilskadekomne ved saadanne Ilde
brande eller til slige forulykkedes Efterladte«1). Legatets For
mue udgjorde den 1. Januar 1930 22.945 Kr. 46 Øre.
De beskedne ydre Rammer om Brandforsikringens Virk
somhed —som Lejer i et privat Hus —har aldrig helt tilfreds
stillet hverken Styrelsen eller Interessenterne. Kun lidet sva
rede de til Selskabets økonomiske Forhold og Betydning for
Hovedstadens Borgere. Til daglig kunde de nogenlunde op
fylde de nødvendige Krav til Plads og Rum. I Terminstiden,
naar Interessenterne strømmede til for at betale Præmier og
mødtes med Prioritetshaverne, som skulde svare Renter af
deres Laan, føltes Manglerne. Saa snart Haabet var opgivet
om at finde Husly i Byens nye Raadhus, meldte der sig da
ogsaa Ønsker om Erhvervelse af en egen Bygning. Allerede
paa Generalforsamlingen i November 1898, som godkendte
Overenskomsten med Magistraten, blev det under almindelig
Tilslutning henstillet til Direktionen at tage Spørgsmaalet under
Overvejelse2). Nogle Maaneder senere sikrede man sig den for
melle Mulighed for at virkeliggøre Planen og fik af Justitsmini
steriet3) Tilsagn om i givet Fald at ville udvirke den fornødne
kongelige Resolution, som kunde give Tilladelse til at anvende
en Del af Brandforsikringens Formue til et Ejendomskøb.