Previous Page  29 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 183 Next Page
Page Background

2 8

S T Y R E L S E OG ADM IN IS TRA T ION

Brandforsikringen og for hans Ledelse af dens Forhandlinger.

I 1910 ved 25 Aars Dagen for hans Overtagelse af Formands­

pladsen er ogsaa han bleven malet1), og ved hans Afgang fik

han som »Ærespension« tillagt sit aarlige Honorar2).

Bestemmelserne om Brandforsikringens Styrelse er i Hoved­

sagen de samme, som har bestaaet fra det 18. Aarhundredes

Midte. Den Gang som nu lededes Selskabets Anliggender af

et »Repræsentantskab«, af det af dette valgte »Faste Udvalg«

og af en »Direktion«. I Reglerne for Valget af de forskellige

Myndigheder, Fordelingen af deres Forretninger og Afgræns­

ningen af deres Indflydelse er der kun bleven truffet faa,

delvis lidet betydende Ændringer.

Repræsentantskabet

bestod oprindelig af halvt saa mange

Medlemmer som Forsikringsbeløbet udgjorde Millioner Kro­

ner, dog ikke under Hundrede. Som Følge af Assurancesum­

mernes stærke Vækst fandt man det efterhaanden mere paa­

krævet at faa fastsat en Maksimumsgrænse; fra 1903 maa

Tallet ikke overstige 1503). Den demokratiske Regel, at Inter­

essenterne uanset Antallet og Værdien af de Ejendomme, for

hvilke de var indtegnet, havde ensartet Stemmeret, er i den

allersidste Tid blevet fraveget. I 1926 anførte Direktør Her-

forth paa et Møde i det faste Udvalg4), at Medlemmernes

Stemmeret f. Eks. i Købstædernes Brandforsikring var afhæn­

gig af Assurancesummens Størrelse og foreslog en lignende

Ordning indført i Kjøbenhavns Brandforsikring. Efter at Spørgs-

maalet var bleven drøftet i et særligt Udvalg, blev det ved­

taget, at hver forsikret Ejendom skulde give Ejeren en Stemme

ved Valg, dog at ingen kan raade over mere end ti5). Sam­

tidig blev der truffet Bestemmelse om, hvem der repræsente­

rer Ejendomme, som besiddes af Stat, Kommune, Aktiesel­

skaber o. lign., ligesom man —i Lighed med hvad der er Til­

fælde indenfor Bygningsbrandforsikringer —tilføjede et Forbud

imod, at Bestyrere og Repræsentanter for konkurrerende Sel­

skaber kan tage Sæde i Repræsentantskabet.

Hvert Aar inden den regelmæssige Generalforsamling til-