8
at det i Testamentet fordrede Rekvisit af Ophold i Randers af dem, som
ville nyde godt af Legatet, blot skulde være udelukkende at forstaa om
Forældrene. Legatet tilkendes en Person, der havde opholdt sig i Randers
fra sin Barndom og som var nærmere i Slægtskab med Testator end den,
der havde faaet Legatet.
d) I Skrivelse af 10. April 1830 til Magistraten meddeler Kancelliet Højesterets
Yttringer om, hvorvidt Personer, der ikke opholde sig i K jøbenhavn, kunne
have Ret til Understøttelseslegatet, hvilket Højesteret synes at besvare
benægtende.
e) Højesteretsdom af 13. Marts 1867 der stadfæster Y iborg Overretsdom af
25. April 1864: En Slægtning, der gør Paastand paa at faa, Legatet fremfor
en anden, ikke med Testatorerne beslægtet Ansøgerinde, gives ikke Med
hold »da hun ikke kunde antages at have haft et saadant fast Ophold i
Randers, som efter de testamentariske Bestemmelser, saaledes som de
vare fortolkede ved Højesteretsdom af 25. Marts 1807, udfordredes for at
erholde Adgang til Legatet ogsaa for Slægtninges Vedkommende«.
f) V iborg Overretsdom af 26. Oktober 1885: En Slægtning, der alene havde
opholdt sig i Randers ganske midlertidigt, nemlig før Brylluppet ca. 5 Mdr.
for at lære Husholdning etc., kunde ikke anses for at opfylde Betingelsen
om Bopæ l i Randers.
3. For Udstyrslegaternes Vedkommende skal A n s ø g e r e n o p g i v e s i n
F o r l o v e d e s N a v n , og den kvindelige F orlovede skal — ialtfald ved Ud
styrslegatet for Kunstnere og Professionister — være f ø d t h e r i L a n d e t .
Kun de Ansøgere, der har ført et kristeligt og dydigt Liv og Levnet, kan
komme i Betragtning.
a) I 1814 tildeles Legatet en Klejnsmed saafremt han (der ingen Forlovet
havde angivet), oplyste i dette Aar at være indtraadt i Ægteskab med et
dansk Fruentimmer.
b) Kane. Skr. af 26. Aug. 1830: ----- at den der ansøger om Udstyrslegatet,
for Bestyreren maa opgive sin Forlovedes Navn, forinden Legatet kan til
kendes ham.
c) I 1854 antages det, at en Slægtning, der var forlovet med en Jødinde,
ikke kunde faa Legatet, uagtet det var oplyst, at hun forberedte sig til
Overgang til den lutherske Tro og inden Ægteskabet vilde lade sig døbe.
Jfr. tillige Testamentets Ordlyd i Post 21): » ----- og som ægte indenrigs
Fruentimmer . . . . « og i Slutningsafsnittet: » . . . . at alle de Gamle og Unge,
som vorde indskrevet til at nyde Del af Legaterne skal være bekjendte for
at have ført og stedse vise og udøve et kristeligt, dydigt og skikkeligt Liv og
Levned . . . . . .
4. V e d U d d e l i n g e n a f U d s t y r s l e g a t e t t i l K u n s t n e r e o g
P r o f e s s i o n i s t e r t a g e s d e r i k k e H e n s y n t i l S l æ g t s k a b .
I 1829 erklærede Bestyrelsen, at det ikke er foreskrevet, at der ved Ud
delingen af Udstyrslegatet til Kunstnere og Professionister skal tages Hensyn




