9
til Slægtskab med Testator og hans Hustru. Anledningen til denne Erklæring
var et Andragende fra en Mand, der, efter i 6 Aar at have været gift, gjorde
Fordring paa Legatet, hvilket Pluraliteten modsatte sig. I Skrivelse af 22.
December 1829 forkastede Kancelliet Ansøgerens Fordring.
5. Naar Ansøgere, der ere i Slægtskab, i k k e o p f y l d e F o r d r i n
g e r n e o m a t h a v e s t a d i g t O p h o l d e l l e r f a s t B o p æ l i Ivjøben-
havn, henholdsvis i Randers, k u n n e a n d r e v æ r d i g e o g t r æ n g e n d e
t a g e s i B e t r a g t n i n g ved Uddeling af Legaterne.
Højesteretsdom af 13. Marts 1867, der stadfæster V iborg Overretsdom af
25. April 1864 (jfr. 2. e).
6. V æ r d i g h e d o g T r a n g lios Ansøgerne indenfor de foran opgivne
Regler for Slægtskab etc. a f g ø r e s a f B e s t y r e l s e n .
a) Højesteretsdom af 24. April 1874, der stadfæster V iborg Overertsdom af
26. Maj 1873: » . . . . det tilkom Administrationen og ikke Domstolene at
afgøre, om Ansøgerinden maatte være trængende og væ rdig til Legatet.
Ansøgerinden kjendt berettiget til fremfor andre at oppebære Legatet, saa-
fremt hun af Administrationen maatte befindes værdig og trængende til
Legatet.
b) Viborg Overretsdom af 26. Maj 1884: » ----- Afgørelsen af, hvilken af An
søgerne, der var mest trængende, maatte efter Forholdets Natur udeluk
kende tilkomme Legatadministrationen.«
Efter at Legaterne er tildelte de Ansøgere, der af Legatbestyrelsen er be
fundne kvalificerede til at faa dem, maa i visse Tilfæ lde nogle Formaliteter
iagttages, før Udbetaling kan finde Sted.
For Udstyrslegatets Vedkommende kommer her i første Række: S i k r i n g
a f O v e r l e v e l s e s r e n te , hvorom bemærkes følg en d e:
1 Kancelliets Skrivelse af 9. Maj 1809 til Magistraten hedder det om
Udstyrslegatet:
»Da dette Legat egentlig er bestemt til Bedste for Fruentimmer, som ind
lade sig i Ægteskab, og af hvad Testator derom har foreskrevet, synes klart,
at hans Hensigt har været, at de af det bekomne Udstyr skulle forsikres mod
Trang i Enkestand, saa har Revisor forment, at alle, som af dette Legat erholde
Brudeudstyr, bør g jøre Indskud i Enkekassen saaledes, at de, som efter Te
stamentet erholde 2,000 Rd. eller 1,000 Rd. indskyde det, som af Testator er
bestemt, men at af dem, som efter forbemeldte Kancelliresolution erholde
mindre end 2,000 Rd., men over 1,000 Rd. bør indskydes i Enkekassen en
Fjerdedel, men af dem, som erholde mindre end 1,000 Rd., bør indskydes tre
Tiendedele af det bekomne Udstyr.«
Denne af Magistraten gjorte Indstilling bifaldt Kancelliet, og i Overens
stemmelse dermed forholdes fremdeles. Efterat den almindelige Enkekasse
ifølge PI. 22. Juli 1845 havde ophørt med at modtage Indskud, er senere
2




