20 / 354
10
bemeldte Qvotadele af Udstyrslegatet ifølge Bestyrelsens Beslutning af 12.
August 1845 blevne anvendte til Indkøb af Overlevelsesrenter for den even
tuelle Enke i Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842; da Livsforsikrings-
og Forsørgelsesanstalten af 1871 traadte i Virksomhed, blev Indbetalingerne
gjorte der, og hermed fortsættes, efterat dens Navn nu er »Statsanstalten for
Livsforsikring«.
Da det indtraf, at en Slægtning, der havde faaet Udstyrslegatet, og for
hvem der var gjort Indskud i Enkekassen, ligesom Legatets Restbeløb var
ham udbetalt, afgik ved Døden endnu inden Policen var udfærdiget og under
saadanne Omstændigheder, at Enkekassen ved Dom frifandtes for at tilsvare
Enken Pension, erklærede Forsam lingen sig i 1842 for, at det til Enkekassen
indbetalte Beløb kunde udbetales til Enken til fri Raadighed.
Da en Slægtning, der i 1848 havde faaet Udstyrslegatet, havde indladt
sig i Ægteskab uden først at sikre sig, at Livrenteanstalten vilde tegne For
sikring paa hans Liv, og det derefter viste sig, at hans Helbredstilstand var
til Hinder derfor, tillodes det ved Kgl. Resolution af 3. November 1849, at de
7/io
udbetaltes Ansøgeren, og at de
3/io
anvendtes til Indkøb af en Obligation,
hvis Renter sikredes Enken for hendes Livstid.
Da en Mand, der havde faaet Udstyrslegatet i 1853, vel havde indgaaet
Ægteskab inden Aarets Udgang, men paa Grund af en Sygdom ikke kunde
antages til Forsikring i Livrenteanstalten forinden 3 Maaneder, gaves der
ham Tilsagn om, at Adgangen til Legatet skulde staa ham aaben, naar han
inden 4 Maaneder saa sig i Stand til at sikre sin Hustru den bestemte Over-
levelsesrente.
Da en Slægtning, der i Aaret 1851 havde faaet Udstyrslegatet, paa Grund
af sin Helbredstilstand ikke kunde blive optaget i Livrenteanstalten, og det
befalede Indskud for hans Hustru saaledes ikke finde Sted, nægtede Besty
relsen at udbetale ham nogen Del af Legatet, og da. han i denne Anledning
søgte at gøre sin Paastand gældende ved Retten, blev Bestyrelsen frifunden
for hans Tiltale ved Landsover- samt H of- og Stadsrettens Dom af 30. August
1852, der in extenso findes i Juridisk Ugeskrift 1852 p. 675. Sagen blev ind
anket for Højesteret, hvor den imidlertid bortfaldt uden at blive paakendt, da
Slægtningens Forlovede under Sagens Henstand afgik ved Døden. — I Aaret
1854 blev den tilbageholdte Portion bortgivet som vakant. Renterne tilfaldt
Legatmassen. Portionen tildeltes J. P. Mangor, der var den nævnte Slægtning,
som der procederedes med, efterat han havde indgaaet ny Forlovelse, og hans
Helbredstilstand havde forbedret sig saaledes, at han blev antaget af L iv
renteanstalten.
Spørgsmaal om Sikring af Overlevelsesrente i de Tilfæ lde, hvor Forsør
gerens Helbredstilstand ikke er saa god, at han kan antages paa de sædvan
lige Betingelser, ordnes nu altid paa den Maade, at det Beløb, der skal anvendes
til Sikring af Overlevelsesrente, indbetales i Statsanstalten for Livsforsikring