100 / 220
Bibliotekerne i Brønshøj
høj. Så flyttede folk herud, og lånertallet steg. Dog kendte man endnu
alle lånerne«.
Brønshøj var i 20erne og 30erne en bydel i kraftig vækst: i 1930 var
der ca. 12.000 indbyggere, i 1936 var tallet steget til mere end det dob
belte. Det medførte en voldsomt stigende benyttelse af biblioteket,
hvilket de gamle lokaler absolut ikke var egnet til. Man forsøgte sig
med de små muligheder, som Rytterskolen gav: således blev der i 1929
skaffet udvej for åbningen af en læsesal, og i 1933 indrettedes en sær
skilt ungdomsafdeling i en sidebygning. Ungdomsafdelingen var
tænkt som en aflastning af voksenudlånet, men den var ikke nogen
ubetinget succes hos de mere læselystne, for når man var under 18 år,
måtte man kun opholde sig i og låne bøger fra ungdomsafdelingen.
Ældre biblioteksbenyttere, som husker, hvorledes bogsamlingerne for
unge var sammensat i 30erne, kan ikke fortænke datidens Brønshøj-
ungdom i, at den ikke betragtede den skarpe adskillelse mellem
ungdoms- og voksenafdeling som et ubetinget gode. Heldigvis, fortæl
ler Grete Karl Sørensen, blev der af og til slækket på fordringerne.
Midt i 30erne begyndte kraftige røster at gøre sig gældende i den
lokale presse med krav om nye og mere tidssvarende biblioteksforhold.
De muligheder for udvidelse, som Rytterskolen bød på, var helt util
strækkelige, så meget mere som biblioteket i 1936 blev forlenet med en
af kredsbiblioteksfunktionerne, nemlig det administrative ansvar for
bibliotekerne i Vanløse, Bispebjerg og Husum. Dette indebar, at per
sonalet i Brønshøj måtte træde til under ferie og sygdom i filialerne,
ligesom man ydede bistand under den årlige revision af bogbestanden.
Udvidelsen af Brønshøjs bogbestand til kredsbiblioteksstatus måtte
vente.
Mængden af klager over de jammerlige biblioteksforhold steg i takt
med trængslen i udlånet, og behovet for et nyt bibliotek blev fremført
i borgerrepræsentationen. Endelig, i 1936, fik biblioteket tilbud om et
lejemål i Bella Bios bygning på hjørnet af Frederikssundsvej og Krab
besholmvej. Placeringen var ideel, og de tilbudte lokaler, som tidli
gere havde været brugt til selskabslokaler, ville med rimeligt små byg
ningsændringer kunne indrettes til bibliotek. Det efter datidens for
hold store og velindrettede bibliotek åbnedes for publikum 1. juli 1939
på adressen Rostgårdsvej 36. En god uges tid forinden havde man for
sidste gang holdt åbent i de gamle lokaler i Rytterskolen, og dagen før
5
97